Vi har prøvet det adskillige gange før.
Første gang jeg interviewede Mogens Gade var i 2005. Han var borgmester i Brovst, 44 år og havde udset sig posten som Jammerbugt Kommunes første borgmester. Han vandt valget, og 2. januar 2007 kunne han sætte sig i borgmesterstolen.
Der har han siddet lige siden, omgivet af Poul Anker Bechs flotte maleri, gaver fra venskabsbyerne samt en del af det, nogle vil kalde ”flitterstads”, men som Mogens sætter særlig pris på, fordi det er gaver fra de utallige børn, der mellem år og dag tager imod en stående invitation til at kigge indenfor.
Døren er altid åben
Jammerbugt Kommunes borgmester er nemlig altid tilgængelig. I modsætning til kolleger, der barrikaderer sig bag et forkontor med sekretær, står Mogens Gades dør altid åben, og det sker ofte, at folk med ærinde til Borgerservice kigger indenfor.
– Nogle har velmenende foreslået, at jeg får et kontor et andet, lidt roligere sted i huset, men det har jeg ikke lyst til.
Jeg kan netop godt lide at være synlig, og samtidig kan jeg følge lidt med i, hvad der foregår i Borgerservice, og om de er tilfredse med den service, vi yder. Enkelte er utilfredse, og de gange, det har trukket op til ballade, er jeg gået ud og har stillet mig ved medarbejderens side, for at få overblik over situationen. Det skaber oftest ro, når ”den gamle sådan dukker op”, og jeg behøver sjældent sige noget. I et enkelt tilfælde, har jeg fulgt en borger ud af døren. Folk skal opføre sig ordentligt, også selv om de ikke er enige i beslutninger, der træffes her i kommunen.
Mogens er IKKE socialdemokrat
Det er svært at finde på spørgsmål, som Mogens Gade ikke allerede har svaret på adskillige gange i årenes løb. Men en forside i Nordjyske bragte alligevel en nyhed i form af en overskrift: ”Jeg er en god socialdemokrat indrømmer Mogens Gade.”
Det var da alligevel en nyhed, og den viste sig da heller ikke at have bund i virkeligheden.
– Journalisten har citeret forkert. ”Jeg er en god socialliberal”, og det er jo ikke helt det samme. Jeg har bedt om at få det rettet, men det er åbenbart ikke sket, konstaterer Mogens Gade.
Vindmøller, nej tak!
Overalt i landet bølger diskussionen ”for eller imod vindmøller”. I morges hørte jeg dig i DR nyhederne fastslå, at der ikke bliver udlagt nye arealer til vindmøller i Jammerbugt Kommune.
– Ja og det skyldes flere årsager, bl.a., at jeg mener vi mangler opbakning fra regering og folketingets partier. Spørgsmålet er, om landbaserede vindmøller er en del af klimaambitionen i Danmark? Og her mangler vi et klart svar, for kommunerne kan sagtens finde andre klimaområder, hvor ressourcerne kan anvendes. Diskussionen har fundet sted i fem år, uden vi rigtig er nået i mål, og jeg ser frem til en afgørelse, for jeg er ikke interesseret i konflikter med kommunens borgere.
Måske skal vi genoverveje 60’ernes store debatemne, A-kraft?
– Det kan jeg ikke afvise. Jeg husker fra min barndom, at min bedste vens far udtalte, at det simpelthen var A-kraft, der skal sikre klodens overlevelse. Han var en klog mand.
Jeg håber vi når til en fælles forståelse om, hvad den grønne omstilling går ud på for os hver især, og hvordan kommunen kan bidrage. Foreløbig har vi lavet fire klimaanbefalinger, på henholdsvis transport, affald, landbrug og energi.
En anden verden
Borgmesteren er den samme, men verden har gennemgået en markant forandring siden Mogens Gade satte sig i stolen, bl.a. var sociale medier som Facebook et næsten ukendt begreb i 2007. I dag er det en faktor, som de færreste kan ignorere, og Mogens Gade og andre i fremtrædende positioner, mærker effekten på godt og ondt.
– Ja, det er blevet barskere, og man skal også lære at navigere og sortere, hvad der er rimeligt, og hvad der er brokkeri. Er det nogle, der ellers aldrig giver lyd fra sig, der pludselig kommer med kommentarer, eller er det de, der er imod alt, uanset om det er møller, elektrisk hegn eller noget tredje. Jeg bliver nødt til at sortere og forholde mig kritisk, der er også sider, jeg ikke læser, fordi jeg på forhånd kender indholdet. Jeg skal nok blive orienteret, hvis det går helt grassat.
Men noget, der irriterer mig, er, når folk begynder at lægge personlige angreb ind på min personlige side, for det er IKKE en debatside, og det respekterer heldigvis de fleste.
9 spørgsmål
1. Hvorfor stiller du nu for 6. gang op til borgmesterposten?
Det er simpelthen fordi jeg stadig er topmotiveret. Der har ikke været et eneste tidspunkt, hvor
jeg har sagt til mig selv: ”Det her gider jeg ikke bruge mere tid på”.
Jeg kender signalerne, når motivationen forsvinder: Jeg havde været fodboldtræner gennem
mange år, da jeg pludselig følte det som et pres, når jeg skulle afsted og søgte efter påskud
for at slippe. Det duer ikke, omgivelserne mærker snart, hvis man er uengageret. Så hellere
stoppe i tide. Jeg møder stadig spændende udfordringer, og med tiden har jeg tilmed opnået
væsentlig erfaring og fået vigtige relationer både i Nordjylland og på landsplan, og det betyder,
jeg i mange sammenhænge kan gøre en forskel for Jammerbugt Kommune. Det anser jeg for at
være min største styrke, også i forhold til min modkandidat, Diane Aarestrup.
Tiden kræver, at man stiller ”det bedste hold”, og i denne sammenhæng mener jeg, at jeg kan
stille ”det bedste hold”, min erfaring er min styrke.
2. Kan vi forvente fornyelser med dig som borgmester i endnu en periode?
Det mener jeg, man kan. Jeg tror, vi politikere skal mere ned i ”maskinrummet” end tidligere.
Vi skal i højere grad sætte medarbejderne fri til at bruge både menneskelige og faglige
kompetencer for at opnå den motivation, der udløses af en tillidserklæring. Ligeledes vil vi sikre
den borgernære velfærd. Det er muligt indenfor de nuværende rammer at give lidt mere til både ældre, børn, folkeskolen og det specialiserede område, det har vi faktisk økonomi til.
3. Borgmesterposten kan være ”øretævernes holdeplads”, hvordan tackler du modvind?
De seneste dages påstande i pressen bekræfter min tese om, at borgmesterposten kræver brede skuldre og stor robusthed. Det er et krævende, men spændende job, hvor man skal være forberedt på lidt af hvert – hver eneste dag – også når der er valgkamp.
Selv om der hviler et stort pres på en borgmester døgnet rundt 365 dage om året, overskygger det ikke de muligheder, der findes for at gøre en forskel for en hel kommune og ikke mindst for os, der bor og virker her i Jammerbugt
Selv om jeg synes vi er gode til borgerinddragelse, kan vi ganske sikkert blive endnu bedre.
Hver gang vi sætter nye projekter i gang, vil der altid være nogle, der er modstandere og klager
med læserbreve, underskriftsindsamling osv. Det er de naturligvis i deres gode ret til, men det er
nu én gang besluttet, at vi også skal være en turistkommune, med hvad det medfører af bl.a. efter-
spørgsel på store sommerhuse.
I sin tid rejste der sig en storm af protester mod Storebæltsbroen. Skulle man så have undladt at
bygge den?
”Not in my backyard” som Niels Hausgaard siger.
Jeg ved ikke, om der er borgere, der tror, vi generer dem med vilje, men det er ingenlunde tilfældet.
4. Kan du gå ind for et forslag om åremålsansættelse af såvel borgmester som udvalgsformænd/kvinder?
Nej, det synes jeg ikke rigtig, jeg kan. Vi skal jo hverken diskrimineres på grund af alder, køn eller etnicitet. Nogle partier har regler om tidsbestemt periode, men jeg synes vælgerne skal bestemme, og det får de lejlighed til den 16. november. Der sker trods alt hele tiden noget nyt, og jeg mener, der også er fordele ved den erfaring, man opnår gennem mange år på posten. Gennem mine mange år har jeg fået indflydelse på mange områder og har medvirket til at få mange penge til Nordjylland og dermed også til Jammerbugt Kommune. Eksempelvis var udligningsreformen ikke realiseret, hvis ikke Arne Boelt og jeg var trukket i vores pæne tøj og rejst til København for at tale vores sag. Topfolkene i KL og cheferne grinede ganske vist af os, men vi fik samlet flertal til at få vores vilje. Det var ikke tiggerpenge, det var konkret nordjysk politik, og vi kan være tilfredse med resultatet, ca. 4000 kroner ekstra pr. indbygger i Nordjylland.
5. Kan du lægge problemer/opgaver på hylden og holde fri?
Det synes jeg. Mit ofte omfattende dagsprogram giver en naturlig træthed, der betyder, at jeg ikke har svært ved at falde i søvn. Det er et 24-timers job, og jeg synes jo stadig, det er spændende. Men i nogle tilfælde er det nok familien mere end mig selv, der betaler prisen.
6. Hvad er en fridag for dig?
Det kan være en dag på Livø med ulveungerne, sådan en dag kan jeg ikke beskæftige mig med andet end at holde fri, vi kan dårligt nok bruge penge. Det kan også være en dag med nære venner. Vi er fire par, og i stedet for fødselsdagsgaver arrangerer vi otte årlige udflugter med kaffe, hvor vi besøger et eller andet interessant sted. Vi slutter af med at spise sammen. En lørdag, hvor kalenderen er fri, er dejlig, fordi jeg selv kan planlægge, hvad jeg vil bruge tiden på.
Men ellers har vores årlige familieferie høj prioritet. Min familie og jeg har set mange spændende steder i verden sammen med min mor og min søster og hendes familie, vi har et godt sammenhold.
7. Har du politiske forbilleder?
Engang havde jeg nogle fantastiske forbilleder i Venstre, men måden, der drives politik på i dag, er unægtelig forandret, og meget af det, der sker i partiet i øjeblikket, er ret uskønt. Jeg fastholder kontraktpolitikken fra Anders Foghs tid, og som taler beundrer jeg Uffe Ellemann, der virkelig var uden sidestykke. Politik kan være en barsk branche.
8. Hvad mener du selv er dit svage punkt?
Min familie og min hund skal ingen genere.
Men arbejdsmæssigt bliver jeg indimellem involveret i personsager, hvor mennesker er kommet i klemme. Selv om det ikke kan kaldes ”mit svage punkt”, berører det mig, fordi jeg går meget op i, at mennesker har en fornuftig tilværelse.
Nogle gange forhindrer lovgivningen og stive regler, at mennesker bliver ordentligt behandlet, og det har jeg det ikke godt med. Ikke alle, der besøger mig her på ”mit værelse”, skal bygge nye huse eller sommerhuse. Somme tider er der langt mere alvorlige ting på færde, folk der har ondt i livet eller problemer i familien, økonomien, eller arbejdet.
Oftest kan jeg ikke gøre andet end at lytte, men når det er muligt, forsøger jeg via forvaltningen at afsøge andre muligheder.
Jeg hverken kan eller vil blande mig i sagsbehandlingen, men selvfølgelig kan man i visse tilfælde gennemgå sagen på ny.
Jeg deltager også i dialogmøder med familien og forvaltningen, og efter en saglig drøftelse når vi ofte frem til en forståelse for, hvad der kan lade sig gøre, og hvorfor andet ikke kan lade sig gøre.
Sådanne sager efterlader også tanker hos mig. Nu er jeg blevet 60, og dermed kender jeg ikke kun forældregenerationen, men ser også voksne børn gentage et uheldigt mønster. Er det arv eller miljø? Det tænker jeg ofte på.
Det er på visse måder en barsk tid, vi lever i, og man ved jo ikke, hvad folk finder på i en presset situation.
Jeg ved, at nogle anser mig for at være hård i filten i forhandlingssituationer. Af og til er det også nødvendigt, men af og til tænker jeg på, om jeg også kan være for eftergivende….
9. Tror du på genvalg?
Jeg har respekt for min modstander, og jeg ved jo, at alt kan ske. Men jeg tror også, jeg har borgmesterposten de kommende fire år.
Jeg føler mig frisk og topmotiveret hver morgen, når jeg tager hul på en ny dag og går tur med Trunte. Hun er ganske vist ikke så frisk lige nu efter en operation i højre bagben, men det går dagligt fremad, og Trunte må gerne holde længe endnu, for det er bl.a. hende, der motiverer mig til den daglige morgentur, slutter Mogens Gade.
