Af Jesper Hansen
Bag Dovregubben er et menneske
For
nylig dukkede en ny blog op i bloglandskabet. Den
hedder Jammerbugt.nu og
har et stærkt fokus på livet her på egnen.
Bag
dette blogtilskud står journalisten Grethe Rolle og fotografen
Torben Agersted. Den ny blog så dagens lys stort set på samme
tidspunkt, som jeg kunne fejre mit indlæg nummer 3.000 her på
bloggen. Det synes de to “jammerbloggere” var en passende
anledning til et besøg her på parcellen.
Det
var lidt spændende. Normalt er det jo mig, der fører pennen og
kameraet, men her var det omvendt. Det er der kommet et meget sjovt
interview ud af, som jeg kun kan være glad for. Måske lidt for
pænt, men det skal man næsten være et skarn for at mene.
Grethe Rolle tegner portrættet med blød blyant og maler med den brede pensel, men det er heller ikke nemt at sammenfatte et langt liv i få linier, så det lever jeg med. Sandheden må jo ikke stå i vejen for den gode historie, som jeg altid har sagt.
Jeg er også godt tilfreds med de flotte portrætfotos, som Torben lavede af bloggeren og Hjemmestyret. Det er magisk, for jeg ser jo helt rar ud… Tak for det.
Men læs selv med og se, hvad Grethe og Torben fik ud af en kop formiddagskaffe her på Nørremarksvej.
I sandhedens interesse skal det lige med, at jeg overhovedet ikke skriver grønlandsk – og mine mundtlige udfoldelser på Dinas modersmål er heller ikke til fuldkommenhed.