Galleri Munken er til salg. Siden kunstneren Jane Mikolajewicz midt i 90´erne åbnede galleri Munken i sit lille husmandssted, er stedet udviklet og ombygget til et galleri, der ikke kun viser billedkunst, men også står for maden til koncerter og private fester.

Stedet, der rummer det ”hele”
I dag er Galleri Munken et udstillingssted med lejlighedsvis servering, men stedet kunne ligeså godt være en restaurant med skiftende kunstudstillinger på væggene.

Her er nemlig ALT, hvad der hører til en god restaurant, stort industrikøkken, service, duge og servietter til 200, masser af P-pladser, idylliske omgivelser, tilhørende bolig, kort sagt stedet er lige til at rykke ind i for en kok med ambitioner om at lave god mad til nordjyder og turister – året rundt, beliggenheden er optimal, få hundrede meter fra Hovedvej 55, der binder sommerlandet sammen.
– Stedet er lige til at rykke ind i, kokken skal bare fylde køleskabet og slå dørene op, siger Anette, der sammen med ægtefællen, Jesper, har drevet Galleri Munken siden 2017.

Historien
1. januar 2017 mødte vi Anette og Jesper Svensson, der dengang boede på Gjøl.
Glædestrålende berettede de om galleriet, de netop havde erhvervet og om fremtiden med kunst, musik og spændende udstillinger samt arrangementer, hvor Jesper både kunne udvikle sit køkkentalent og få optimale rammer til sin store interesse for import af italienske vine. .

Og sådan gik det.
Anette og Jesper åbnede i påsken samme år, traditionen tro med gallerigudstjeneste og fernisering, og siden afløste den ene flotte kunstudstilling den anden.

Musikforeningen stod for de populære koncertarrangementer, mens Jesper stod bag gryderne, og stemningen var garant for, at gæsterne vendte tilbage år efter år.

Anette og Jesper fik deres drømme opfyldt, men da de samtidig er fornuftige mennesker, undlod de at brænde alle broer bag sig. De beholdt deres hidtidige jobs, Jesper i IT-branchen i Aalborg og Anette i Jammerbugt Kommunes beskæftigelsesafdeling, for galleriet var erhvervet som en fritidsinteresse og beskæftigelse, for ingen af dem havde lyst til at sige farvel til jobs, der stadig bød på store udfordringer.
I dag erkender de, at det også har været lidt op ad bakke, især efter coronarestriktionerne satte ny og stram dagsorden, der begrænsede planlægning og arrangementer.


Virkeligheden
Begge nærmer sig nu de 60, og udover det faste arbejde har parret også familiære forpligtelser, bl.a. Jespers forældre og Anettes mor.
At parret lige nu sætter stedet til salg, skyldes ikke hastværk, men erkendelse af, at køberne ikke ligefrem står i kø. De har tid at vente til den rigtige dukker op, og indtil da kører galleriet videre med planlagte udstillinger og arrangementer.

At drive et galleri er en hjertesag, for det er ikke kun en forretning, selv om der naturligvis også skal tjenes penge.
På det område minder en restaurant og et galleri om hinanden, for begge kræver personligt engagement i mennesker.

– Vi har begge et krævende job med masser af udfordringer, som også kræver et personligt overskud. Vi gør aldrig noget halvt, men vi vil gerne kunne sove godt om natten, uden spekulationer, siger Anette, der lige nu er sygemeldt fra sit job på grund af stress.
Og så må vi også erkende, at vi har været for optimistiske.

– Jeg er enig med Anette, siger Jesper, der ganske vist også har forsøgt at aflaste hustruen ved at påtage sig en større del af galleridriften.
Men det er jo ikke løsningen, for vi brænder begge lige meget for opgaverne, og vi synes stadig, det er spændende og sjovt, selv om vi må erkende, at vi ikke har de samme ressourcer som tidligere. Det er ikke lysten, men kræfterne, der ikke stod mål med vore ambitioner. Ved at betragte vores tilværelse som en helhed, har vi indset, at vi ikke har lyst til at kvitte vore faste jobs, og så er galleriet det eneste sted, vi kan skære.

Selvfølgelig har det været svært at få den erkendelse, for vi har altid været aktive. På Gjøl engagerede vi os begge i frivilligt arbejde, og i vores naivitet troede vi, det var de timer, vi kunne bruge på galleriet, da vi overtog det. Og så må vi også erkende, at vi har været for optimistiske.

Fremtiden?
Vi har selvfølgelig vores arbejde, men derudover har vi besluttet, at vi ikke lægger fremtidsplaner, før vi har solgt.

– Jeg duer ikke til usikkerhed i dagligdagen, erkender Anette. Men jeg mindes endnu, da vi købte Munken uden at have solgt vores hus på Gjøl, den usikre situation vil jeg ikke havne i igen.
– Jeg gætter på, at vi finder et sted i Aalborgområdet – eller måske…… kunne det også blive Hirtshals, fantaserer Jesper.
– Vinhandlen beholder vi nok, for den er mere hyggelig og sjov, end den er krævende, siger Jesper.

Anette og Jesper holder af at udfordre sig selv, som da Anette for nogle år siden gik Caminoen og senere købte et galleri. Parret var ungdomskærester, men endte med at gifte sig med andre, som de også fik børn med, Anette, en søn og Jesper en datter, der i dag er voksne. For nogle år siden mødtes de igen, giftede sig, flyttede til Gjøl og lagde fælles fremtidsplaner.
– Blandt andet havde vi en aftale om at køre Europa tyndt, når vi er fyldt 60 – og det er der jo ikke så længe til. Men først skal vi lige have solgt galleriet.


Nye muligheder for Munken
Det er ingen selvfølge, at Munken fremover skal være galleri. Stedet, bygningerne og omgivelserne egner sig fortrinligt til en restaurant. Beliggenheden mellem Løkken og Blokhus er ideel, især hvis maden og stemningen er god. Forresten er der mulighed for overnatning for de, der kører camper, bag ”Munken” er der nemlig indrettet ”campingplads” til gæster, der gerne vil blive lidt længere.
Kender du en kok, der mangler en restaurant, så er ”Munken” måske en mulighed?
