Skrevet af Ib Jarlskov. Åbybro
Som barn i 1950’erne hørte jeg ofte ovenstående sentens sagt med overbevisning i stemmeføringen. Mange år senere fandt jeg frem til kilden til denne visdom.
Efter at have læst artiklen om ”solsikkerne, der deles om føden” på jammerbugtnu.dk skrev en gammel ven i en e-mail til mig den 11. oktober 2019:
”Ja, menneskene må vel snart indse, at de ikke er de klogeste på jorden. Gulerødder i række meddeler hinanden, når der er tørke, og gamle træer lærer unge at klare kriser, og de lytter åbenbart til ekspertisen; og det er en klogskab mange danskere kunne lære af. ”
Kilden er Ordsprogenes Bog 6, 6-8 + 10-11, 1871-oversættelsen:
”Gak til Myren, se dens Færd og bliv viis.
Skønt uden Fyrste, Foged og Styrer,
sørger den dog om Sommeren for Æde og sanker sin Føde i Høst. …
Sov lidt endnu, blund lidt, fold hænderne lidt for at hvile:
Saa skal din Armod komme som en Landstryger og din Trang som skjoldvæbnet Mand.”
Efter for nylig at have hørt et interessant foredrag, der tog udgangspunkt i citatet fra Ordsprogenes Bog, besluttede jeg mig for at læse lidt mere om dette interessante insekt. Indeværende artikel er et resultat af denne søgen.
Man kan sige mangt og meget om myrer. Lademanns naturfører – dyr og vækster , 1974, skriver således om skovmyren: ”Altædende; forfølger og nedlægger ethvert bytte, den kan klare. Meget nyttig; udrydder samtlige insekter i en omkreds af 20 meter fra tuen”, så til min gode ven: Noget har mennesket da lært af myren!
Om myrernes samfund og levevis nævner Smith’s Dictionary: ”…deres flid [som eksempel til efterfølgelse]… Skønt de er små på jorden, er de overmåde vise. [Nogle af] disse myrearter oplagrer faktisk føde… Nogle af dem bygger pragtfulde huse, ofte adskillige etager høje; sommetider 500 gange højden på byggearbejderne selv. Med rum, korridorer, hvælvede tage understøttede af piller. Nogle arter holder en slags malkekøer
[bladlus]
; andre har en regulær hær af soldater, nogle holder slaver.” – ”I hele dyrerigets økonomi findes ingen nærmere parallel til menneskelig levevis” (Sidste bemærkning citeret efter Encyclopedia Britannica) ”.
Nogle myrer holder bladlus indespærret i myreturen, fodrer dem og bruger dem som ”malkekøer” ved med deres følehorn at banke på bladlusene, hvorved disse frigiver en sød juice, som de har hentet fra spisning af grøntsager.
Ifølge Faussets Dictionary samarbejder nogle myrer ved at lade frugt- eller frøkapsler, som de har afskåret, falde ned fra planten til deres arbejdskammerater, der så bærer dem bort til opmagasinering.
Det hebræiske ord for ”myre” er ”nemalah” og er en afledning af det arabiske ord for ”klog/vis”.
Myrernes tuer, der bruges som boliger, lader og stalde, er i forhold til myrernes størrelse 3-4 gange pyramidestørrelse i menneskenes målestok.
Myren er indbegrebet af flid, foretagsomhed og rettidig omhu [Mærsk Mc-Kinney Møllers motto], som mennesket kan lære af. Dette karaktertræk er en del af fokusset i kong Salomons ordsprog.
Hvilket instinkt og hvilke impulser, der får disse små insekter til at vandre i lange lige linje, dele sig op i arbejdsgrupper for at løse specifikke opgaver, indordne sig under fællesskabet og, hvis omstændighederne kræver det, uden betænkelighed at ofre sit liv i forsvaret af samfundet uden at være egocentriske og forfølge egne interesser og hver især at søge sit eget, er stadig en gåde.
Faktum er, at myrer er 100% samarbejds- og samfundsorienterede og uafvendeligt og uselvisk følger de strukturer, der er givet dem, uden at søge at undergrave fællesskabet i den kortsigtede egeninteresses navn. Hvert individ kender sin funktion i kolonien, kommunikerer med sine artsfæller og arbejder til samfundets bedste; måske er det derfor, at disse myresamfund har overlevet i tusinder af år uden at udslette sig selv. For når den enkelte begynder at definere sin egen sandhed og søge sit eget på andres og på fællesskabets bekostning, så er det, at man begynder at gå på kompromis, og strukturen begynder at gå i opløsning, for så er det, at man skal være på vagt over for ”fake news” og alle de andre og disses værdier.
Og myrerne gør det uden over sig at have en diktatorisk, magtsyg leder, der føler behov for at banke alle på plads. Og de kommunikerer med hinanden uden at fremelske en hadefuld kommunikationsform, som det så ofte er tilfældet i menneskenes sociale medier.
Joh, mennesket kan utvivlsom lære meget af det sociale samvær hos mange af naturens planter, insekter og dyr, hvis vi iagttager med uselvisk visdom.
