Nogle huse er ”bare” en praktisk ramme om en families tilværelse, mens andre, som ”Gjølsøgaard” på magisk vis tiltrækker ”de rette” mennesker.
Sådan føltes det, da Ditte Lind fik øje på et Facebook-opslag: ”firlænget gård på Gjøl TIL SALG,” stod der.
– Min kæreste, Torsten, og jeg boede dengang i Vrensted, men vi var ikke i tvivl om, at vi en dag skulle flytte til Gjøl, som vi kun kendte fra udflugter til Dæmningen.
Jeg kontaktede min bankrådgiver for at få overblik over økonomien. Uheldigvis var hun på vej på ferie, og der ville gå hele tre uger, før vi kunne mødes. Det var næsten ikke til at holde ud, for risikerede vi nu, at ejendommen blev solgt til andre?
For at udnytte ventetiden skilte vi os af med et par biler og motorcykler for at styrke økonomien. Køretøjerne kunne vi trods alt genanskaffe, mens gården ville være opfyldelsen af en drøm, fortæller Ditte.
Da bankrådgiveren vendte tilbage, kunne parret derfor bevise, at de tog økonomien alvorligt, og så startede et nyt kapitel i tilværelsen, ikke kun for Torsten og Ditte, men også for Torstens mor, som flyttede med.
Dagligt liv på ”Gjølsøgaard”
Ditte er 37 år. Hun blev i sin tid udlært i Nørgaards Bageri i Saltum, og har nu i snart 10 år arbejdet som chefkonditor i Penny Lane i Aalborg. Det betyder, at hun møder ved tretiden om natten og har fri til at sove og passe de mange hjemlige sysler fra klokken 11.
Hun er glad for at have et job, hvor hun har brug for de kreative evner, hun har arvet fra sin fars familie.
– Mange spørger, om jeg ikke også har lyst til at arbejde med ler og lave keramik, men det må vente. Foreløbig synes jeg, det er dejligt at arbejde med kagerne, hver ny opgave er en udfordring, især når jeg selv får lov at lade fantasien arbejde. Knap så morsomt er det, hvis en kunde kommer med et billede af en kage, som jeg skal kopiere. Selvfølgelig kan jeg, men arbejdsglæden er ikke den samme, når kagen allerede er lavet én gang
Torsten Abel arbejder på deltid. Han er uddannet industritekniker, men hans helbredmæssige fremtid er uvis. For nylig fik han nemlig konstateret sklerose, som hans far også led af. I øjeblikket er sygdommen heldigvis under kontrol, og han passer fortsat sit arbejde på deltid, 2 x 24 timer og en uge fri, så han har tid til at restituere sig, mens han tager sig af opgaver her på gården
Kun fantasien sætter grænser
For nylig kunne parret omsider offentliggøre den glade nyhed, at de om nogle måneder, helt præcis den 21. januar, skal være forældre, og så er det dejligt, at pladsforholdene er optimale.
Her er nemlig plads til ALT, hvad kreative voksne og børn kan finde på.
Torsten har for eksempel opfyldt sin drøm om at genoptage sin gamle hobby som biavler, og da vi er på besøg, er han i gang med at hælde honning på glas. Gæt,hvem der fik et glas med hjem??
Parret er i gang med at etablere en vingård, og udover vinstokkene har de erhvervet en anpart i en sindrig maskine hos en vinavler på Slusevej. Maskinen afstilker og sorterer stilkene fra druekødet . Første års høst tegner godt, og flasker med rødvin og rosé venter nu på, at den rette anledning opstår til at smage på årgang 2020.
Dyrene
Dværghøns af racen Kochin går i øjeblikket på græs, men i en del af stalden har de også en herskabelig bolig med prismekrone og Dannebrog.
– De buttede høns er en selskabelig race, som både lægger æg og ikke hakker eller protesterer, hvis man løfter dem, forklarer Ditte.
I en anden del af staldbygningen går Dittes Leopardlandskildpadder, som hun har haft i mange år. Den ældste er over 25 år gammel, og Ditte har nu haft den i 15 år.
– De kan blive mere end 100 år, og i modsætning til andre racer er de sociale og har tydeligvis glæde af at gå sammen. De hører til de dyr, vi udelukkende har som hobby, for der er mest arbejde med dem. Jeg kan kommunikere med dem, for jeg kan se, de reagerer, når jeg giver dem mad og vand, giver dem bad eller gør rent hos dem. De genkender også min svigermor, der er flink til at komme med mælkebøtter til dem. De er ikke kæledyr i gængs forstand, men de reagerer, når man viser dem opmærksomhed, for det kan de godt lide.
Lige nu er temperaturen, så skildpadderne også kan komme på græs, og det nyder de tydeligvis.
Hundene på ”Gjølsøgaard” er et kapitel for sig. Torsten og hans mor, Karin, har hver en Bulldog, Betty og Trunte. Ditte derimod har Boxeren, Barolo, som er opkaldt efter den italienske vin. Han er tre år, og har potentiale til udstilling og avl, foreløbig har han opnået fin placering. For nylig gik det ikke helt så godt som håbet og forventet, Corona – perioden har afsat lidt ekstra huld på sidebenene, og så hedder det bare ”smalkost” og ekstra træning, for Ditte vil meget gerne have hunden kåret.
Der er ingen tvivl om, at Ditte og Torsten er ægte dyreelskere. Knap så begejstrede var de i efteråret, da de flere gange fik besøg af mink.
– Det var tydeligvis dyr, der var undsluppet fra farmene, for man kunne mærke, de var vant til mennesker. Jeg går principielt ikke ind for aflivning af raske dyr, men vi så ingen anden udvej end at indfange dem og aflevere dem til en nærliggende minkfarmer, for vi vidste jo, at de ikke kunne overleve i naturen.
Trivsel
Det er ikke kun dyrene, der trives, planterne i Dittes ”grønne afslapningshjørne” stortrives og er guld værd for Ditte, der også har behov for at ”flade ud” i begyndelsen af graviditeten. Heldigvis går alt som det skal, babyen trives og vokser fint. Forældrene glæder sig til familieforøgelsen og er lykkelige for, at deres drømmehus kommer til at danne rammen om et barns opvækst.
– Hver eneste dag nyder jeg at være her, og jeg kan ikke forestille mig noget bedre sted på jorden, siger Ditte med stor overbevisning i stemmen og byder på kaffe og lækker tiramisu, pyntet med hybenrosenblade.
Umiddelbart synes der at være stor afstand mellem Penny Lanes eksklusive konditorkager og Dittes mange aktiviteter på gården ”hjemme på Gjøl”.
Alligevel skal der ikke herske tvivl om, at alt, hvad hun giver sig i kast med, er en hjertesag.