Udenfor huset holder kampagnevognen, rød, naturligvis. Valgkampen er i fuld gang, det er NU, det gælder, hvis Diane Aarestrup skal bære Jammerbugt Kommunes flotte borgmesterkæde fra 1. januar.
Det er ikke første gang Diane opstiller til kommunalbestyrelsen, hun har faktisk været med i to perioder, men denne gang er det anderledes. Diane er nemlig valgt som Socialdemokraternes borgmesterkandidat, og nu går hun efter at vippe Mogens Gade af den pind, han har siddet på siden 2007. Lykkes det, er hun ikke kun den første kvindelige borgmester i storkommunens historie, kun Aabybro Kommune havde Herdis Gregersen i perioden 1982 – 87. Hidtil har det også været Venstre, der sad på magten i hele området, bortset fra socialdemokraterne Søren P. Mortensen i Pandrup fra 1994 – 98 og Ole Christensen i Brovst fra 1998 – 2002.
Diane Aarestrup som borgmester vil derfor være en ægte fornyelse, men tror hun selv på sit projekt?
– Ja, ellers stillede jeg ikke op, lyder det fast, da vi mødes over en kop kaffe i hjemmet på Klostermarken i Pandrup. Jeg vil jo aldrig komme til at ligne Mogens Gade, bl.a. fordi jeg er en helt anden type og har en anden ledelsesstil, som jeg bl.a. praktiserer i mit arbejde. Jeg er den, der inddrager og samler medarbejderne, jeg søger dialogen. Men jeg er sikker på, at jeg godt kan klare opgaven. Mogens klarer det godt, men valg hvert fjerde år, er også en mulighed for forandring, som jeg synes, vi bør udnytte.
Baggrund
54-årige Diane er født og opvokset på Heden mellem Moseby og Kaas. Hun var kvik og skoleklar allerede som 5 – 6 årig, derfor kom hun tidligt i skole i Kaas, selv om man i Moseby var parate til at flytte byskiltet for at opretholde elevtallet i skolen.
– Men det var for sent, jeg var allerede blevet glad for skolen i Kaas. Allerede dengang lærte jeg at præstere, for det skulle jeg jo for at komme i skole.
Efter 10. klasse kom jeg på Handelsgymnsiet i Aalborg, men jeg trivedes ikke, så jeg valgte i stedet at søge en stilling som tandlægeklinikassistent og kom i lære som bare 16-årig.
Diane var kun 19, da hun giftede sig med René Aarestrup, der er 3. generation i den snart hundrede år gamle skorstensfejerslægt i Pandrup.
Jeg sad ikke på hænderne, for samtidig byggede vi vores hus, som vi stadig bor i. Som knap 21- årig blev jeg mor til Line, og efterfølgende gik jeg i gang med at læse HF, der var første skridt på vejen til at søge ind på sygeplejerskeskolen.
Da jeg var færdiguddannet, udfordrede jeg mig selv og søgte ud på Skadestuen i Aalborg. Da jeg besluttede at blive Sundhedsplejerske, måtte jeg lige omkring ansættelse på neonatalafdelingen i Aalborg, før jeg gik i gang med at læse videre i Aarhus.
Jeg har altid udfordret mig selv og går gerne en ekstra mil for at nå mit mål.
Jeg kommer fra en arbejderfamilie, far var mekaniker og havde specialiseret sig i gearkasser. Som så mange andre børn var jeg med min far og grave tørv. Det var jo en særlig kultur, der er dejlig at have oplevet. Vi var tre børn, med mig som den midterste. I den rolle lærte jeg snart at tilpasse mig og finde balance. Min mor fik sit første barn, da hun var 16 og min far 19 år. Det var før, nogen talte om ”barnebrude”, vi var bare tidligt på den. Mor var kun 18, da jeg blev født, og trods den unge alder holdt ægteskabet, så jeg har stadig unge forældre, der nu er blevet oldeforældre, ja tilmed en tipoldemor har vi.
I dag arbejder Diane som ledende sundhedsplejerske i Jammerbugt Kommune.
Politik
Dianes historie vidner om målbevidsthed og stabilitet, dog stod det vist ikke skrevet i stjernerne at Diane skulle gøre politisk karriere.
– Men pludselig mærkede jeg et voksende engagement, som blev yderligere forstærket, da jeg for 16 år siden blev kontaktet af medlemmer af Borgerlisten, som mente, min profil passede til den kandidat, de manglede her i området. Det satte selvfølgelig tanker i gang, og de blev yderligere styrket, da jeg fik en lignende opfordring fra Venstre. Jeg var imidlertid ikke i tvivl om, at skulle jeg repræsentere et parti, så måtte det være Socialdemokraterne, så da de også henvendte sig, var svaret ja.
Jeg fik en god start. Sikkert fordi jeg havde markeret mig ved nogle gange at stikke næsen frem. Bl.a. var jeg med til at starte Natteravnene på et tidspunkt, hvor vi i Pandrup havde et problematisk rockermiljø. Jeg var formand i fem år, og jeg synes, vi har gjort en positiv forskel.
Mit stærkeste kort som politiker vil utvivlsomt være min evne til at møde mennesker i øjenhøjde, som sygeplejerske har jeg altid haft evnen til at anskueliggøre tingene, så medarbejderne forstår formålet med det, de skal udføre.
Selv enkle ting kan gøres uforståelige, hvis man ikke gør sig umage med at forklare, og det gælder jo også i politik.
For mig vil det være naturligt at spørge borgerne FØR, vi lægger en plan. Alternativet er jo, at man gennemfører uden at spørge, og så kommer al kritikken bagefter. Det er uhensigtsmæssigt, for selv om man ikke kan gøre alle tilfredse, kan man godt komme problemerne i forkøbet.
Og i forhandlingssituationer er det vigtigt at få alle partier med.
Jeg er blevet ret god til at holde balancen, også i modvind, det lærer man i politik, for det er simpelthen nødvendigt. Selvfølgelig kan jeg blive irriteret og sove dårligt en nat. Men jeg har lært at tackle problemerne, så de ikke fylder for meget.
Cykling for hele familien
I fritiden holder vi meget af at cykle. René, min mand var med til at starte den lokale mountainbike-klub, og da klubben i starten holdt til i vores garage, blev min interesse også vakt
Jeg holder meget af at være kreativ og producere, så jeg har et resultat bagefter. Derfor kan jeg godt lide at strikke. Jeg holder også af at indrette og sætte nye farver på væggene. Folk, der har kendt mig i mange år, kan berette om de mange forskellige farver vores stue har haft, gul, grøn, lyserød osv., lige nu er stuen blå, så længe det varer
Kulturen
Ofte forbindes ordet kultur med noget fjernt og uforståeligt, som bare medfører udgifter på bekostning af skoler og ældre. Kultur er i virkeligheden en væsentligere del af vores hverdag end vi umiddelbart tænker over. Kultur handler om meget andet end museer og abstrakte malerier, nemlig hele vores måde at leve på med sport, fritidsinteresser, musik, tv, teater, litteratur, gastronomi, natur, og fokus på nye sunde madvaner.
Hvis jJammerbugt også skal markere sig som turistkommune, skal kultur og kunst have et løft. Det behøver ikke slå bunden ud af budgettet, kreativitet er også at få meget ud af få midler.
Jeg beundrer Ane Halsboe-Jørgensen, der fra starten gjorde sig bemærket som kulturminister alene ved sin engagerede og interesserede holdning til alt det nye, hun bliver præsenteret for.
Vi stillede Diane 9 spørgsmål, og se hvad hun svarede:
1. Hvorfor stiller du op?
Jeg holder af at skabe forandring, gerne i samarbejde med andre. Med personlig kreativitet og flid søger jeg at inddrage andre, og jeg går langt i min stræben efter at få alle med. Som politiker vil jeg være synlig og tæt på borgerne, og det falder mig ikke svært at vise politisk mod og refleksion, men ordentlighed er altid en selvfølge. Jeg kan lide at udvikle mig, men ikke nødvendigvis til højere eller større. Forandring kan også være forbedring til gavn for kommunens DNA og velfærd.
2. Hvad kan du, som Mogens Gade ikke kan?
Jeg kan få meget ud af lidt, og jeg mener, jeg kan udvikle og løfte velfærdsydelserne til et højere niveau. Jeg har mod til, i samarbejde med medarbejderne, at vurdere, hvad vi skal, og hvad der ikke er nødvendigt i forhold til afbureaukratisering.
Jeg rækker ud efter fællesskaber og samarbejde med borgerne.
Som politiker vil jeg være tæt på og opsøgende, der skal være direkte adgang til både borgmester og udvalgsformænd for både borgere og erhvervsliv.
3. Borgmesterposten kan også være øretævernes holdeplads, hvordan tackler du modvind?
De gange, jeg har stået på øretævernes holdeplads, har jeg klaret det fint ved ikke at tage det personligt, selv om det er et angreb på mig som politiker. Ikke fordi jeg er hårdhudet, for politikere har også hjerter og kan få dårlig nattesøvn. Men næste dag handler det om at få tråde redet ud på korrekt vis. Uanset hvor lavt afsender sigter, sigter jeg altid højt, for mig er det ordentlighed, og det betyder meget for mig.
4. Går du ind for åremålsansættelse af borgmester og udvalgsformænd/kvinder?
Det handler om demokrati, og det er vælgerne, der bestemmer. Personlig mener jeg ikke, det er hensigtsmæssigt, at samme person sidder på en post i 12 – 16 år. Store virksomheder skifter topledelsen ud med mellemrum, fordi der skal fornyet puls til opgaverne. Der er ikke kun én vej til Rom.
5. Kan du lægge problemer/opgaver på hylden og holde fri?
Ja, ellers er en tur på MTB og singletrack en mulighed, for det kræver min fulde opmærksomhed.
6. Hvad er en fridag for dig?
Ud i naturen, hygge og frisk luft med familien og gode venner.
7. Har du et politisk forbillede?
Anker Jørgensen, der med sin folkelige og åbenhjertige fremtræden kæmpede for velfærdsstaten.
8. Hvad mener du selv, er dit svage punkt?
Skal huske at uddelegere opgaver, for jeg kan ikke selv være inde over alt. Jeg har en politisk vision om en ny kurs og åbenhed, og vil bl.a. højne informationsniveauet fra udvalgene.
9. Kan du slå Mogens Gade?
Mit mål er, at det kan jeg! Men det er den sværeste og største ansættelsessamtale, jeg er midt i. Jeg håber, jeg har gjort mig fortjent til borgernes tillid. Lykkes det ikke, håber jeg borgerne indser behovet for, at et markant blåt flertal bør brydes.
Jeg vil tænke stort og starte småt…
