Det er nu et år siden, Aske Kristoffersen blev ansat som Jammerbugt Kommunes første faguddannede historiker med arbejdsplads dels på Rådhuset i Pandrup, dels i de lokale samlinger, først og fremmest Egnssamlingen i Saltum. Vi har mødt Aske til en snak om fortid og nutid, og ikke mindst om ham selv.
– Jeg kommer oprindelig fra Nørresundby og er uddannet fra Aalborg Universitet. Jeg valgte at læse historie vel vidende, at det var et såkaldt ” brødløst fag”. Siden har jeg erfaret, at rygtet talte sandt, for jobmæssigt står det grelt til for folk med min uddannelse Efter en praktikperiode på Viborg Museum og et par museer i Hobro fik jeg en projektansættelse med henblik på at skrive en bog om Aalborg Arrest sammen med en studiekammerat. Men jeg satsede jo på et fast job.
Heldet var med mig, da jeg erfarede, at Jammerbugt Kommune søgte en lokalhistorisk konsulent, ”Så er det NU sagde jeg til mig selv”, på det tidspunkt arbejdede jeg som postbud og følte jeg var kørt død.
Jeg fik jobbet, og som kommunens faguddannede medarbejder på området har jeg mulighed for at præge ikke bare Egnssamlingen i Saltum, men samtlige lokalarkiver og samlinger i Jammerbugt Kommune. I de fire oprindelige kommuner, har man grebet tingene forskelligt an. I Pandrup-området har man samlet alle arkiver og effekter i Saltum, mens man i Brovst og Aabybro-områderne har effekterne samlet i flere mindre arkiver.
Lokalsamfundene
Jeg har allerede fundet ud af, at jeg har meget at lære om lokalsamfundene i Jammerbugt Kommune, for de enkelte områder passer med stor entusiasme på deres historie.
Min opgave er dels at skabe personligt overblik, dels at vejlede bestyrelserne i de enkelte foreninger i at medvirke til at skabe sammenhæng mellem arkiverne (dokumenter, billeder mv.) og samlingerne af effekter.
Foreløbig er det hensigten at bibeholde den oprindelige geografiske opdeling, og der er ingen planer om at etablere et lokalhistorisk museum for hele Jammerbugt Kommune.
For at etablere et egentligt statsanerkendt museum kræves, at kommunen er parat til at investere en del penge, før Staten betaler, og det er vist ikke aktuelt, siger Aske.
De gråhårede er guld værd
En stor del af lokalhistorien bæres af ældre mennesker, der har tid og interesse i deres egen og områdets historie. De er ofte en guldgrube af viden, der ikke nødvendigvis er dokumenteret. Alene i Egnssamlingen i Saltum møder over 50 frivillige op hver tirsdag.
– Deres opgave er ikke kun registrering og varetagelse af de historiske opgaver, men i høj grad også til andre gøremål som at slå græs eller løse håndværksmæssige opgaver omkring bygningerne. Deres indsats er guld værd, dels fordi vi ikke har noget stort budget, dels er det dejligt at opleve, hvordan en tidligere håndværker ikke har glemt sine faglige færdigheder. En ren win- win situation.
Som frivillig kan man byde forskelligt ind, nogle har et stor overskud og erfaring, mens andre finder en niche, hvor sortering og oprydning bliver værdsat, og udover opgaverne bidrager alle til den gode stemning.
Men vi savner yngre kræfter, gerne nogle med digital erfaring, erkender Aske Kristoffersen.
Samarbejde
På nuværende tidspunkt har vi ikke rigtig noget samarbejde med de historiske museer i Hjørring og Aalborg, men på længere sigt vil jeg gerne etablere et samarbejde og søge at tiltrække viden fra de mere professionelle organisationer.
– Jeg er faldet godt til, og folk har været både søde, hjælpsomme og tålmodige, for jeg kommer naturligvis med nogle nye idéer, som for nogle måske kræver tilvænning. Vi er glade for de mange frivillige, for det er jo deres indsats, der er med til at få stedet til at fungere. Men det er svært at stille krav til folk, der frivilligt lægger deres arbejdskraft her i huset.
Alle yder efter lyst og evne, nogle mere engagerede end andre, min opgave er at holde aktiviteterne på rette spor, for det er den eneste betingelse for, at det ikke bare udvikler sig til en hyggeklub at være frivillig her på Egnssamlingen.
SLA
Jeg kunne godt tænke mig, vi fik lidt flere engagerede yngre mennesker i foreningen, bl.a. fordi manglende it-færdigheder kan være et problem f.eks. ved registrering til det landsdækkende SLA (sammenslutningen af lokalarkiver,) som vi netop er blevet en del af. Registreringen er en væsentlig del af vore opgaver, fordi det giver folk udenfor mulighed for at se, hvad vi har i ”gemmerne.”.
Vi arbejder også på at få gamle båndoptagelser og film lagt ud på nettet. På den måde gør vi opmærksom på vores eksistens, så mange mennesker får øjnene op for, de mange relevante oplysninger, der ligger i arkiverne.
Privat
Foreløbig bliver Aske og hans hustru, Pernille, boende i Aalborg. Hun arbejder i Engelundsamlingen i Vrå og laver også selv grafik. Parret har en kolonihave i Vejgård, og den lægger beslag på deres tid i sommerhalvåret
I fritiden spiller han musik, bas og keyboard i flere bands.
– Vi har spillet sammen i flere år, men i takt med, at deltagerne er blevet voksne og har stiftet familie med børn, er vi mindre aktive end tidligere. Men når muligheden viser sig, tager vi gerne ud og spiller. Jeg er også med i et lille ”hemmeligt” band, bestående af medarbejdere fra Rådhuset i Pandrup. Det er jo der, jeg har mit kontor og min primære arbejdsplads, mens jeg to dage om ugen kan træffes her i Saltum.
Min hovedopgave er de lokalhistoriske foreninger, men af og til dukker der noget spændende op, som den ”falske landsby”, Munidorf ved Birkelse Gods, som jeg aldrig havde hørt om, før jeg kom hertil. Hele 40 vellignende attrapper blev opført under krigen og udgjorde, hvad der lignede en landsby, som bl.a. havde til formål at skjule et ammunitionsdepot. Allerede på min første arbejdsdag blev jeg kontaktet af én, der mente, det måtte være en opgave for mig at udbrede kendskabet til ”byen”, og vi er allerede i gang med det spændende projekt, bl.a. med en foredragsrække. Sjovt nok viser det sig, at ”Munidorf” er ukendt også for mange museumsfolk, selv om interessen for 2. verdenskrig stadig er stor er der åbenbart et lille hjørne af 2. verdenskrig, der ikke er beskrevet i de efterhånden hundredevis af bøger, der indtil nu er udgivet. Måske var den så ”hemmelig”, at alle lod glemslens slør sænke sig over byen.
Måske har ”Munidorf” netop ventet på, at en mand som Aske, dukkede op, for spændende bliver det at følge arbejdet med at afsløre et næste glemt kapitel i Aabybros og Jammerbugt Kommunes historie.
Lige nu står vinterferien for døren, og uanset vejret er museumsbesøg populære. Tirsdag i både 7. og 8. uge er der aktiviteter i Egnssamlingens arbejdende værksteder.