Vi har besøgt Jørgen Ussing, arkitekten, der har sat sig varige spor i og omkring Løkken og Blokhus, senest med Strandhotellet i Blokhus og Sognegården i Løkken.
I Løkken står han også bag ”Josefines Have”, de karakteristiske hvide huse ved den sydlige indkørsel til byen. Et af husene tegnede han til sig selv og sine to sønner, der i dag er 22 år og i øjeblikket har et sabbatår, indtil de snart skal videre i tilværelsen og overlader hele huset til deres far.
Den kreative ”kalendertavle” hænger centralt i huset, og husets tre beboere skiftes til at tegne ”dagens flyvende objekt”.
Kunst og kultur
Når mennesker mødes, er det altid positivt, når samtalen tager udgangspunkt i et fælles interessefelt, i dette tilfælde kunst og kultur. Ikke et område, der tidligere var vægtet så stærkt i de små vestkystsamfund, hvor man ikke brugte penge på ”den slags”, når økonomien var stram, hvad den jo oftest var, med usikre leveveje som landbrug og fiskeri.
Men i dag må man bøje sig for nutidens krav og forventninger, bl.a. fordi de eftertragtede turister har forventninger om kulturelle oplevelser der, hvor de ferierer.
– Jeg er én af dem, der brænder for kunst og kultur, for jeg ved, det er her mange mennesker henter store oplevelser. Derfor ærgrer det mig, når området prioriteres for lavt, siger Jørgen Ussing.
Det er ønsketænkning, at kulturen opnår samme status som sport, så den daglige tv-avis eksempelvis blev krydret med nyt fra kulturens verden.
Men ansvaret for lokal kulturudvikling ligger på de til enhver tid siddende kulturudvalg.
Jeg er aldrig gået så stærkt op i kommunegrænser. Det er den fælles kystnære beliggenhed og Vesterhavet, der interesserer mig, for det skaber lokalt fællesskab.
Lønstrup, Løkken og Blokhus ser jeg som en ”trilling” med individuelle byer, hver med sin egen karakter, og med havet og de små samfund som Nørre Lyngby, Saltum og Rødhus fælles, har vi rigtig meget at byde på, siger Jørgen, der ikke kunne forestille sig at bo andre steder end ved havet.
Vendelbo i København
– Jeg har boet her siden jeg var 10 år, fortæller den nu 65-årige arkitekt. Vi flyttede hertil fra Gerå, der ligger på Østkysten, da min far blev ansat som skoleinspektør ved Løkken Skole.
Mens jeg uddannede mig på arkitektskolen i København, var jeg naturligvis væk herfra, og jeg var nysgerrig efter at lære storbyen at kende. Umiddelbart efter studentereksamen rejste jeg derover og henvendte mig på B&W Skibsværft for at høre, om de kunne bruge sådan én som mig. Det kunne de, og da det var i værftets storhedstid med 3000 mand i blå kedeldragter, fik jeg indblik i både hovedstaden, storbymiljøet og arbejderkulturen, som alt sammen var spændende at opleve.
En stor del af min fritid tilbragte jeg på museerne bl.a. Statens Museum for Kunst og Kobberstiksamlingen, og her var der masser af inspiration at hente for sådan én som mig, der selv var optaget af kunst og akvarel.
Da jeg havde afsluttet min uddannelse, arbejdede jeg i otte år på en grafisk tegnestue i Helsingør. Indehaveren, Ole Søndergaard, var en fantastisk dygtig grafiker, der bl.a. har udviklet et alfabet med hundrede forskellige skriftvarianter, der ofte anvendes i designs i det offentlige rum. Jeg lærte meget i min tid i firmaet, ikke mindst perfektionisme og selvkritik, der betyder, at en opgave aldrig slutter, før også den mindste detalje ”sidder lige i skabet”.
Den kompromisløshed betyder også, at arkitekten står ved sine tidligere bygninger, og i langt de fleste tilfælde uforbeholdent kan glæde sig over gensynet.
Kig fra præstegården til Sognegården, hvor kirkens tårn ses stikke op
Det personlige aftryk
Det var en særlig opgave at tegne Sognegården, så den skabte en harmonisk sammenhæng mellem Løkken Kirke og Præstegården.
– I sognegården har jeg lånt elementer fra kirken, idet den er opført i samme røde sten og muret i forband , mens tagform og tagmateriale er lån fra præstegården., alt sammen for at skabe en helhed.
”Josefines Have” er resultatet af en arkitektkonkurrence, jeg vandt for mange år siden. I de huse, jeg har tegnet, har jeg valgt at lade den nederste del af muren stå blank, ligesom der i flere af mine bygninger kan ses en enkelt sort mursten med indgraveret navn ”arkitekt Ussing”, en sten jeg har fået lavet hos ”Petersen Tegl”, teglværkernes Rolls Royce. som min personlige signatur.
Sommerhus i takt med tiden
I samarbejde med den unge arkitekt, Sofie Maj Andersen, har Jørgen Ussing tegnet det fine sommerhus, der med egespån på vægge og tag næsten falder i et med den omgivende natur i Harrerenden i Lønstrup. Byggeriet er præmieret med Hjørring Kommunes arkitekturpris 2019.
Nedtur
Jørgen Ussing er ikke længere selvstændig arkitekt, men ansat i virksomheden BJERG arkitektur i Hjørring.
– Jeg gik konkurs med mit tidligere arkitektfirma i 2013/14. Ikke fordi vi ikke havde arbejde, tværtimod gik det rigtig godt.
Men jeg havde en ejendom i Løkken med fiskerestaurant i bunden. Restauranten var forpagtet ud til én, der desværre ikke kunne betale gælden, der efterhånden voksede til en halv million kroner. Min virksomhed var afhængig af pengene, og da jeg måtte lukke, mistede jeg både tegnestue og min private ejendom, den fantastiske Strandfogedgård i Furreby. Det hele måtte jeg sige farvel til, så det eneste, jeg havde, var mine drenge og et fjernsyn. Det var hårdt at stå med mine kufferter på gårds-pladsen og sige farvel til alt, hvad jeg havde bygget op.
Men jeg måtte jo videre, og sammen med to af mine tidligere medarbejdere fra tegnestuen lavede jeg et nyt firma, hvor de var formelle ejere, indtil jeg fik gældssanering, og vi blev enige om, at vi senere skulle eje en tredjedel hver af virksomheden.
Sådan gik det bare ikke. Efter at Brix og Nordberg havde købt det hele for ingen penge, gik det op for mig, at det ikke var mig, de ville have, men udelukkende mit navn og mit firma, og sådan blev jeg endnu en gang sendt til tælling. Jeg glemmer aldrig, hvordan to mennesker, jeg har haft stor tillid til, svigtede mig så groft.
Nu kunne jeg vælge, om jeg endnu en gang ville være selvstændig, eller om jeg skulle forelå samarbejde med min største konkurrent, BJERG, der har afdelinger både i Hjørring, Aalborg, København, Oslo og Warshawa. En helt anden slags firma, end jeg tidligere har været vant til, men det fungerer, og jeg har fået arbejdsglæden tilbage og skaffer også gode arbejdsopgaver til firmaet.
Selvfølgelig arbejder jeg ikke længere under mit eget navn, men som projektleder under BJERG Arkitektur, og det har jeg det helt fint med.
Det sidste viste sig at være en rigtig god idé, for vi har et fortrinligt samarbejde, jeg har vide beføjelser og er senest kommet med i virksomhedens styregruppe.
For ”BJERG Arkitektur” arbejder jeg i øjeblikket med et nyt spændende projekt i Blokhus på grunden, hvor Kaptajn Golf har ligget i mange år. Ejerkredsen er næsten den samme, som står bag Strandhotellet, og bygningen, der skal indeholde både lejligheder og butikker, er tydeligt inspireret af både Strandhotellet og Kalstrup på Torvet. Jeg glæder mig til at se det færdige resultat, for bygningen bliver samtidig den sidste brik i spillet om at skabe et harmonisk bymæssigt centrum omkring Blokhus Torv med parkeringsplads i kælderen.
Det er et spændende projekt at arbejde med, en bygning er jo ikke kun en tom skal, og samarbejdet med de mennesker, der står bag det nye projekt i Blokhus, har været utrolig givende, og når faglighed smelter sammen med det sociale, bliver arbejde også en fornøjelse.
En arkitekt kan sammenlignes lidt med en kok. For at opnå et godt resultat, skal grunden, beliggenheden, økonomien og lovgivningen forenes med bygherrens ønsker, og når alle ingredienser er ”i gryden”, lover det godt for det endelige resultat.
Hvor der er vilje, er der som bekendt vej. Men Jørgen Ussing kan godt bruge mere plads til sine store billeder. og heldigvis er et nyt atelier på vej.
Baggrund
I mit barndomshjem var der interesse for kunst, vi havde malerier på væggene, og mine forældre tog initiativ til at stifte kunstforeningen i Løkken. Derfor har jeg altid opfattet kunst som en naturlig del af tilværelsen.
Mine forældre, der i dag er midt i 90´erne, har bevaret interessen for kunst og kultur, som ofte er samtaleemnet, når vi mødes til middag søndag aften. Vi er tre brødre og leverer skiftevis diner transportable, udvalgt blandt vore forældres yndlingsretter.
Ussing som kunstner
I den tilstødende garage får vi kig til værker af kunstneren Jørgen Ussing, der har udstillet adskillige steder i Jammerbugt Kommune. Akvareller i endnu større formater bliver snart mulige, når Ussings nye atelier, indrettet i en garage i en klit i Lønstrup, snart bliver til virkelighed.
Men det er en helt anden historie, og vi vender tilbage til foråret.
