Claus Dalby holder formen og vægten

Den kendte ”havemand”, Claus Dalby, har i utallige bøger og tv-programmer inspireret til forfriskende fornyelse i mange danske parcelhushaver.

For knap et år siden rykkede han ind i vore køkkener med en overraskende ny bogtitel, ”SLANK”, og den beskrev i tekst og flotte billeder forfatterens egen beslutning om at reducere sin kropsvægt, og her præsenterer vi efterfølgeren: ”Hold vægten. Plantemad fra mit grønne køkken”

Klematis

Det er mere end 30 år siden Claus Dalby grundlagde forlaget, ”Klematis” med udgivelse af håndarbejds- og hobbybøger. Han blev kendt for sin grundighed, idet Claus selv afprøvede bøgernes hobbyforslag, før de landede hos forbrugerne. Engagementet fortsatte efter mødet med Anne Just, der åbnede hans øjne for blomsternes verden. Sammen besøgte de danske og europæiske haver, og som tidligere restauratør var det også Anne, der introducerede Claus for hendes form for velsmagende gastronomi, om end de hjemmerørte mayonnaiser, is, kager og saucer med piskefløde ikke ligefrem var slankeretter.

Med bogen ”SLANK” leverede Claus selv beviset på, at hans vejledning og opskrifter var vejen til ”40 kilos vægttab på fyrre uger”, og ikke overraskende blev bogen en kæmpe succes.

Det ugentlige vægttab på et kilo skyldtes ikke flittige besøg i et fittnescenter, men udelukkende den sunde kost og forsagelse af kager og alt det andet lækre, der har en kedelig tendens til at sætte sig på sidebenene. Men naturligvis kan en rask travetur anbefales.

Vi og vægten

Selv om en venlig del af forskningen hævder, at vi alle har en idealvægt, der passer præcis til os og vores velbefindende, er den sjældent overensstemmende med vores personlige idealer. Vi er mange kvinder med smukt tøj i skabet, som ”bare” afventer nogle kilos vægttab.

Mænd har ofte andre idealer, når det gælder vægt. Her er det snarere truslen på livet end udseendet, der maner til omlægning af kosten, men ofte kræver det store overtalelsesevner, hvis oksebøfferne og medisterpølsen skal udskiftes med grøntsager.

Tiden arbejder for grøntsagerne, for de er ikke bare sunde, de er også en god vane for både voksne og børn. Og så er der lige det med, at et reduceret kødforbrug har en positiv indflydelse på klimaet, og så kan vi indtage grøntsager i (rå) mængder uden at skele til kalorieforbruget.

Vi spiser også med øjnene

Det skal indrømmes, at mange grøntsager er mere farve- end smagsstærke, men det råder bogen bod på med delikate dressingopskrifter. Et afsnit fortæller også om brug af linser og tørrede bælgfrugter, der både pynter og giver ekstra smag til en salat eller en varm grønsagsret.

Undertegnede blev så inspireret af de smukke billeder, at jeg lige måtte se, hvad grønsagskurven gemte. Og som det ses på nedenstående foto, var der meget at hente, også mere end jeg havde troet. En enkelt ”træt” porre, et hokkaido-græskar, løg, rødbeder, en selleri, hvoraf halvdelen måtte skæres fra, en enkelt sød kartoffel, strimlet rødkål, en rødbede og en håndfuld rosenkål. Med hakkede mandler, en lille dåse røde kidneybønner, 3 fed hvidløg, lidt hakkede hasselnøddekerner og krydderurter fra terrassen har vi pludselig et smukt aftensmåltid, inspireret af Claus Dalbys nye bog.

En bog for ALLE

Tro nu ikke, at bogen udelukkende er for de, der ønsker at tabe sig. Langt de fleste af retterne kan spises med tilbehør i form af kød/fisk i større eller mindre mængder til hverdag og fest. Det betyder også, at det er nemmere at holde en slankekur sammen med familien eller gæster, for maden, der sættes på bordet, er den samme, og hver enkelt kan variere tilbehør i form af kød og brød, og en lille rest salat kan ofte anvendes i en madpakke eller frokostret.

Rester eller levninger?

En pudsig ting, jeg faldt over: I bogen bruger Claus Dalby ordet ”levninger” om det, der er tilbage, når alle er mætte. Personlig siger jeg ”rester”, ifølge ordbogen dækker begge ord samme begreb. Måske er det geografisk bestemt?

Pia, en gevinst

Vi bliver altid stolte og glade, når folk her fra området får opmærksomhed ud over kommunegræn- sen. Ifølge forfatteren var mødet med Pia Hjort fra ”Naturbruget Tranum” en gevinst for ham og bogen. Og hvor har han ret, for på flere af bogens sider mødes vi af Pias glade smil og hendes fantastiske grøntsager.