Ordene er Asger Bluhmes. Han kom til Aabybro som nyuddannet tandlæge i august 1999, og bare få måneder senere, 1. januar år 2000, blev han ejer af en fjerdedel af ”Tandklinikken Postvænget” i Aabybro.
Siden er der sket en forrygende udvikling, ikke kun i tandlægefaget, men også for Asger, og det taler vi om, da vi mødes en fredag eftermiddag, 23 år senere.
”Tandland,” ny klinik i Aabybro
10 år senere, i januar 2010, forlod Asger kompagniskabet i Postvænget for at drive sin egen klinik, ”Tandland” i en nyopført bygning på Nordstjernevej.
– Årsagen var, at mine kompagnoner dengang nærmede sig pensionsalderen, mens jeg havde fokus på klinikudvikling. De to ting kunne ikke forenes, så vore veje måtte skilles, fortæller Asger.
For 13 år siden var Aabybro en mindre by end i dag, og Asgers jobskifte delte bogstavelig talt byen i to: Nogle der anså hans exit fra Postvænget som en slags forræderi, mens andre syntes, det var rart med en valgmulighed. Men i takt med tilfredse patienters beretninger døde sladderen.
– Heldigvis har der altid været plads til mig, og med de mange tilflyttere gennem de seneste år, er der rigeligt at lave både i ”Tandland” og ”Klinikken i Postvænget”, der siden har fået ny ejer, Julie, som heldigvis er en god kollega. .
Tandlæge OG menneske
For nogle år siden blev klinikkens fysiske rammer udvidet, så den nu opfylder behovet langt ind i fremtiden. ”Tandland” beskæftiger udover Asger endnu en tandlæge, to tandplejere, 3 klinikassistenter og to ukrainske piger.
– Den ene er uddannet grafiker, hun er dygtig og bliver en god klinikassistent, fortæller Asger. Den anden er yngre, og da hun kom hertil, var hun i gang med et tandlægestudium i Ukraine. I dag læser hun online på Universitetet dernede, mens jeg står for den kliniske del af hendes uddannelse.
Det falder mig naturligt at hjælpe mennesker, der må forlade deres land på grund af krig. Det er ganske vist mange år siden, vi har været i krig, men dengang var der også folk, der uden forbehold hjalp danskere, og det synes jeg, vi skal påskønne.
Her er en ledig stilling
– Vi har de medarbejdere, vi har behov for, men skulle der komme en tandlæge forbi, har jeg en ledig stilling, erkender Asger.
Men beklageligvis er det vanskeligt at få tandlæger til at søge hertil. Planen om at oprette en tredje tandlæge-uddannelse i Hjørring gik desværre i vasken, for da man opdagede, hvor meget det ville koste, kunne Aarhus godt dække behovet nogle år endnu.
Et fag i udvikling – og forandring
Tandlægefaget har gennemgået stor forandring gennem den seneste snes år, der er sket en kolossal udvikling, siden jeg startede, og det fortsætter. Alene brugen af laser er i dag helt anderledes, end da jeg startede. Laser anvendes bl.a. til behandling af paradentose, og ved gendannelse af knoglen. Til sommer skal jeg på kursus i USA for at blive opdateret indenfor det område, det er et vildt fremskridt. Jeg er forberedt og har allerede bestilt en ny laser til klinikken, forklarer Asger, der er begejstret ved udsigten til de nye muligheder og bestemt ikke ”går ned på teknik og gadgets”.
Faget er blevet mere og mere digitaliseret og dermed yderligere kompliceret. Tilmed stiller myndighederne yderligere krav om dokumentation, som ingen læser, men det koster tid, og der er kun patienten til at betale.
Beskatningen af tandlægearbejdet er steget. Der er kommet afgift på røntgen, det betyder, at hver gang vi tager et billede betaler patienten et beløb til statskassen. Staten medvirker på den måde til at holde priserne kunstigt oppe. Der er ikke moms på selve ydelsen, men hvis man fjerner alle direkte og indirekte skatter, herunder moms og afgift på alt fra drikkekrus, strøm, lønsumsafgift, røntgen mv. vil jeg kunne sænke priserne med 70%. Det er sådan staten ønsker det, men det er ikke til patienternes fordel.
Tandbehandling kan koste mange penge, og i krisetid vælger mange, især ældre, der ikke har en opsparing, at spare på de dyre behandlinger. Resultatet er, at det går ud over vedligeholdelsen af tænderne. Sygesikringen giver begrænset tilskud til forebyggende behandling, og begrænset eller intet tilskud, når skaden er sket..
Åben for tilgang
– Mine patienter kommer ikke kun fra lokalområdet, bl.a. kommer en del fra Aalborgområdet. Jeg har tilmed et par, der bor i Hannover: Hver gang de kommer her på ferie, tjekker jeg deres tænder. Ikke fordi det er billigere for dem at blive behandlet i Danmark, men det er bedre, bl.a. behandler man ikke paradentose i Tyskland, fordi den offentlige ”Krankenkasse” ikke betaler eller giver tilskud.
I en periode måtte ”Tandland” afvise at tage nye patienter ind, men nu er der åbent igen.
Er der et liv udenfor tandklinikken?
– Ja da.
49-årige Asger kommer oprindelig fra Grenå, hvor han voksede op i ”blokkern” – tæt ved skoven. Begge forældre var lærere, og med en livslang interesse for kemi, kunne han have uddannet sig i en anden retning, men drevet af nysgerrighed afsøger han altid alle muligheder, både fagligt og når det gælder fritidsinteresser.
Asger er gift med Linette, der er uddannet tandplejer og ansat på klinikken. Parret har tre voksne døtre. Den sidste er for nylig flyttet hjemmefra, så nu skal parret vænne sig til selv at udfylde de huller, der opstår, når ”ungerne forlader reden”. Men også her går naturen sin gang, første barnebarn er født og dermed kommer der helt ”nye bisser” i familien Bluhme.
– Man skal vænne sig til, at der opstår et tomrum når børnene bliver voksne og flytter hjemmefra. Jeg bebrejder dem ikke, for jeg flyttede selv hjemmefra da jeg fyldte 18.
Mange års traditioner får pludselig en afslutning, f.eks. har jeg ikke mere lyst til at tage på skiferie i vinterferien, nu hvor de ikke er med. Pludselig oplever jeg også, at energiniveauet daler, vi har tydeligvis ikke de samme kræfter, som da vi var unge, og vi rejser ikke så meget som tidligere. Så meget desto mere nyder vi vores have og terrasse, især i de lyse sommeraftener, der nu er begyndt. På den måde er Aabybro blevet ”verdens navle”, hvem skulle dog have troet det?
Grillmester og ølbrygger
– Under coronaepidemien savnede jeg nye udfordringer, fordi jeg i en periode kun måtte behandle ”nødpatienter”.
Da kom idéen: ”Jeg starter et bryggeri”, og så gik jeg i gang med at læse om malt, enzymer og gærtyper.
Jeg gik grundigt til værks og brugte ca. tre måneder til at sætte mig ind i tingene, og efter at have erhvervet semiprofessionelt udstyr, gik jeg i gang. Resultatet var over al forventning. Jeg har ikke planer om at starte et nyt mikrobryggeri, det skal kun være en hobby til glæde for venner og personalet, der fortjener en ”fredagsøl”. Men det er en stor tilfredsstillelse, når anstrengelser lykkes og bærer frugt.
Grill er endnu et område, der har fanget Asgers interesse. Det hjemlige køkken er opdelt i ”hans og hendes”, således at Linette kokkererer i køkkenet, mens Asger udfolder sig som grillmester og råder over ikke færre end 8 – 10 forskellige griller, hvoraf fire er kulfyrede. Én er specielt beregnet til at grille majs ,en anden er perfekt til den steg, der gerne må smage meget af røg osv. Intet er overladt til tilfældighederne, når ”hobbykemikeren” står for menuen.
Selvfølgelig tilberedes julemiddagen også på grill, og Asger fortæller:
– Da Linette og jeg blev gift var det en selvfølge at flæskestegen blev tilberedt i ovnen. Den smagte også udmærket, men ikke helt som jeg drømte om.
Det måtte jeg gøre noget ved, og til det følgende januarudsalg gik jeg på jagt efter en grill, og med min nyerhvervede Webergrill gik jeg i gang med at øve mig i at lave flæskesteg. Den efterfølgende jul, måtte jeg bruge min diplomatiske sans for at overbevis Linette om, at hun ikke skulle sætte stegen i ovnen, den skulle jeg nok tage mig af – underforstået, at i år ”skulle den være ordentlig”.
Det tog fem år med perfekt stegte flæskestege og perfekt sovs med røgsmag, før jeg blev tilgivet.
Siden har jeg fået lov til at tilberede kød.
Efter arbejdstid
Over en velsmagende fyraftensøl, brygget på ”særlig blødt vand fra Silkeborg” slutter vi af med at kigge på kunsten, der udsmykker ikke kun venteområdet, men også loftet i de enkelte klinikrum, så patienterne har noget at fæstne blikket på under behandlingen.
Arbejdsdagene er lange, og en god times overarbejde med papirnusseri hører mere til reglen end til undtagelsen. Men der skal helst være tid til den daglige spadseretur på 4 – 5 kilometer efter aftensmaden, slutter Asger.
