Kunst og kunstnere er meget forskellige. Én af dem er Jane Aagot, der gennem hele sit liv har levet ikke bare for, men også af kunst som underviser, formidler, gallerist og udøvende indenfor flere genrer.
Jane Aagot har altid holdt af huset, som hun og ægtefællen Poul Erik Broberg har boet i i adskillige år. Men Janes tilknytning til stedet er af langt ældre dato. Hun er nemlig kommet her siden sin barndom, da forældrene købte det som sommerhus.
Vi er på besøg én af de dage, hvor efteråret viser sig fra sin milde side, tørt og i det lys, hvor naturens farver tager sig allerbedst ud.
Natur er der masser af, og umiddelbart efter vi er drejet ind ad en grøn sti ved Fårupvej, befinder vi os i en eventyrlig verden af snoede skovstier, småbygninger og ikke at forglemme rhododendron i alverdens farver, som vi kun må forestille os i fantasien, for kalenderen siger lige nu sidste dag i oktober.
Huset har sin egen historie
Faarupvej 190 er opført midt i forrige århundrede, og der har fra starten været et kunstnerisk islæt i husets historie. Det er opført af en murermester fra Gjøl, Carl Poulsen. Hans bror, Thomas, tog senere navneforandring til Dam, der ikke fyldte meget som signatur på hans træskærerarbejder og senere de kendte Gjøltrolde. Carl tog også navneforandring til Isbak, som begge hans drenge blev døbt. Den yngste, Poul, er siden blevet en kendt billedhugger og bor i dag i København, men han har efterladt en hilsen til huset på Faarupvej i form af et par tidlige skulpturer.
Det var lidt af husets historie, nu videre til de nuværende beboere.
Efter at have indsnuset boligens hyggelige atmosfære slår vi os ned i det nærliggende atelier, hvor vi ser en del af Jane Aagots arbejder, der omfatter både maleri, stentøjsskulpturer og computerskabt fotografik, meget forskellige udtryk, der viser hendes kunstneriske spændvidde.
Mennesker i bevægelse
Jane Aagot er bl.a. kendt for sine små stentøjsfigurer, formet som bl.a. stole, stiger og små personer i bevægelse. Figurerne er brændt med oxyder i stedet for glasur for at opnå en rustik overflade.
– Det startede med fire små malerier, jeg havde med på en udstilling, beretter Jane. En lille mand kommer ind med en stige, kravler op, kravler ned og går ud. En ret enkel handling, der inspirerede mig til at arbejde videre med ”stigetemaet” og forme små figurer i ler.
De fleste af malerierne viser også mennesker i bevægelse, oftest i grupper, mennesker er i det hele taget omdrejningspunkt i Janes værker.
– Personerne er kommet til med tiden, forklarer Jane. Oprindelig malede jeg mest tomme bylandskaber.
Det er nu tredje gang, Jane deltager i udstillingen, Novemberkunst, og i lokalområdet har hun tidligere udstillet på Tranum Strandgaard og Nørhalne viser Kunst.
Solidt kunstnerisk fundament
Jane er oprindelig fra Aalborg, men da hun har det meste af sin familie i København, var hendes liv i mange år delt mellem de to byer. Hun deltog aktivt i 70´ernes Kvindebevægelse og boede på ødegård i Sverige i en periode. Huset på Fårupvej har dog været en fast base gennem alle årene også efter, at Poul Erik blev en del af hendes liv.
– Jeg er uddannet billedkunstlærer, oprindelig fra Roskilde Universitet, men efter to år blev uddannelsen stoppet af frygt for, at resultatet blev en flok ”ræverøde undervisere”, som ville høste voldsom samfundskritik. Efterfølgende gjorde jeg min uddannelse færdig på Zahles Seminarium i København og har siden deltaget i utallige kurser.
I Aalborg har jeg siddet i både Kunstpavillonens og Kunstskolens bestyrelse, og i den forbindelse blev jeg kontaktet af Ernst Trillingsgaard, der var interesseret i et samarbejde omkring udstillinger i Galleri Aalborghallen. Det var i 1989 og blev til hele fjorten spændende år som leder af galleriet, hvor jeg bl.a. etablerede samarbejde med Blue Point i Berlin, Kunstcenteret i Mo i Rana i Norge og Sofienholm i København, alt sammen noget, der betød, at jeg fik god kunst til Aalborg.
Det var spændende, og jeg var glad for opgaven, indtil jeg indså, at jeg som selvstændig kunstner endte med at bruge alt for mange ressourcer på andres ting. Det måtte jeg ændre.
Det var også én af årsagerne til, at jeg har holdt lav profil i min hjemkommune, for jeg følte, jeg optrådte i en dobbeltrolle som kunstner i Jammerbugt og gallerist i Aalborg.
Senere kom jeg til at udstille i Havnegalleriet i Dragør, og min erfaring fra Aalborg betød, at jeg kom til at drive galleriet, da den tidligere leder stoppere. Det blev til i alt elleve år, men i dag lever jeg udelukkende som kunstner i mit eget atelier.
Bologna-gruppen
Jane Aagot har været medlem af ”Bologna Gruppen”, som hun var initiativtager til efter en stor udstilling i Bologna, hvor hun var én af de danske udstillere.
Efterfølgende kontaktede jeg de øvrige danske kunstnere, og i en årrække havde vi fælles udstillinger, indtil samarbejdet måtte ophøre på grund af den slags uenigheder, der ofte opstår, når individualister skal finde fælles fodslag.
I dag er Jane medlem af Sammenslutningen af ”Vestjydske Kunstnere” på opfordring af Paul Cederdorff som én af de bærende kræfter, i gruppen er også lokalt kendte navne som Jane Mikolajewisch , Lene Helledie og Andreas Exner.
Ud at lede efter kunsten
Jeg finder det af og til forstemmende, at det kunstneriske niveau er så svingende, bl.a. her i kommunen. Det er svært, når alle kan kalde sig ”kunstnere” at hitte rede i forskellen på skidt og kanel. Derfor tog vi for nylig en tur rundt i landet, for jeg ville finde ud af, hvor kunsten var blevet af. Vi fandt, hvad vi søgte, flere steder endda, og så tog vi glade hjem i bevidstheden om, at kunsten stadig lever, man skal bare lede de rigtige steder, slutter Jane Aagot.
