Efter knap 30 år i modebranchen har Gerda Thoft besluttet at lukke sin butik på Kattedamsvej i Aabybro.
Som Skjerns Magasin i Matador har hun klædt voksne kvinder på fra inderst til yderst, undertøj, strømper, kjoler, frakker, sko, strik, hatte, tasker og bijouteri – og altid masser af gode råd og vejledning, hvis kunden er i tvivl foran prøverummets spejl.
Selv om der lige nu er masser af gode varer i butikken, afslører gule skilte med ”rabat” og ”ophørsudsalg”, at nu er det alvor.
Da Gerda for nogle år siden lukkede sin daværende butik i midtbyen, troede nogle at ”nu var det nok slut”! Men nej, Gerda var ikke helt færdig, og hun inddrog et rum i den private villa, og forunderligt nok var der atter plads til en butik med et pænt udvalg af tøj til mange kvindetyper.
En snak om tidens ugunst med corona-restriktioner gør det klart, at denne gang er det alvor, men der ligger store overvejelser bag. 67 år er jo ingen hindring for et aktivt liv som selvstændig, uden sammenligning er en ti år ældre herre netop blevet valgt til præsident i USA’s.
Alder er ingen hindring, men der ligger alvorlige begivenheder bag Gerdas beslutning. Både hun og ægtefællen, Kronborg, har gennemgået alvorlige sygdomsforløb, som heldigvis er endt positivt.
– Men én særlig begivenhed står klart i min erindring, fortæller Gerda. Min mand var pludselig blevet indlagt på sygehuset, og jeg har selvfølgelig været urolig og forvirret, da jeg startede bilen, for at køre til Aalborg.
Ud for Biersted så jeg et par skarpe blink og undrede mig over, at det lynede på det tidspunkt. Indtil det gik op for mig, at det var ”stærekassen” der blitzede. Jeg blev fotograferet i min stressede tilstand, og selvfølgelig fik jeg en regning, Men først og fremmest var det et vink med en vognstang, for nu måtte der ske forandring. Med i beslutningen var også, at vi indenfor et par år skal flytte ud af vores hus, som er eksproprieret i forbindelse med anlæg af nye kommunale parkeringspladser.
Fremtiden
– Det bliver mærkeligt ikke at have butikken at stå op til hver dag, men jeg er nu ikke i tvivl om, at jeg sagtens kan få tiden til at gå. Vi glæder os til at tilbringe meget mere tid i vores sommerhus i Rødhus. Børnebørnene kan få den opmærksomhed, som både de og vi fortjener, og den trofaste butikshund, Luna, løfter hovedet, for med sine syv år, glæder hun sig også til, der bliver flere skønne traveture i naturen.
Gerdas kreative gen har slumret i de mange år, butikken har haft højeste prioritet, men nu er tiden hendes egen. Og det glæder hun sig til.
Da Gerda havde 25 års jubilæum, lavede vi en artikel om et stykke lokal mode- og kvindehistorie, som vi her bringer uddrag af:
Begyndelsen.
Gerda er vokset op i Løgstør, og engang drømte hun om en fremtid som sygeplejerske. Den drøm blev dog hurtigt afløst af en anden, for et feriejob i huset hos manufakturhandler Neve startede hendes interesse for tøj og mode.
Endnu mere spændende var det at følge dekoratørens arbejde med at pynte butiksvinduer, og Gerda besluttede at uddanne mig på Dekoratørskolen i Aarhus.
Hvad mor ikke vidste
– Nej, sagde min mor, du skal have et ”ordentligt arbejde”, i hendes øjne var dekoratørfaget nemlig ikke et rigtigt levebrød, og hvorfor ikke holde fast i planen om at blive sygeplejerske?
I 1969 tog Gerda derfor et år i huset hos en familie i Aarhus.
– Det var min mor ganske godt tilfreds med. Hvad hun derimod ikke vidste var, at den aarhusianske familie drev Nordisk Dekorationsskole. Aftalen kom i stand via dekoratøren hos Neve, Hans Bruun, som siden startede virksomheden BB Skilte i Aabybro.
Nu var jeg i ”sikker afstand” fra Løgstør, troede jeg, og med mine forældres senere accept fortsatte jeg på Dekoratørskolen efter min tid i huset.
Aalborg
Allerede i Aarhus havde jeg lært min mand, Kronborg, at kende. Han var fra Fjerritslev og uddannet farvehandler. Da han fik arbejde i Aalborg, blev jeg ansat hos Mulvad. Det var en stor forretning, som blev endnu større i de år, jeg var ansat. Her havde jeg nogle gode år, indtil jeg røg uklar med chefen, som manglede forståelse for, at jeg ikke både kunne rydde op på lageret og være til rådighed i butikken på én gang. Jeg blev vred og følte mig uretfærdigt behandler, så efter en meningsudveksling gik jeg ned i Salling, hvor jeg søgte og fik stillingen som leder af en ny afdeling med ung mode.
Glad var jeg, for nu kunne jeg sige min stilling op hos Mulvad. Vist til chefens store overraskelse, for først nu gik det op for ham, at han havde trådt mig grundigt over tæerne, men jeg lod mig ikke overtale til at blive, for nu måtte jeg videre.
Efter fire spændende år i Salling kredsede mine tanker igen om sygeplejen. Vi var blevet gift og flyttet til Biersted. Kronborg var allerede den gang afdelingsleder i Bilka, og han støttede min drøm om at gå nye veje. Jeg var blevet for gammel til at starte på Sygeplejeskolen, og i stedet valgte jeg det næstbedste og blev sygehjælper, som det dengang hed.
I femten år arbejdede jeg på Sygehus Nord, altid som nattevagt, fordi det betød, jeg kunne være hjemme hos vore to drenge under deres opvækst. Senere havde jeg dagvagter i Hjemmeplejen i Aabybro og på Sygehus Syd, og jeg var glad for arbejdet og kontakten med patienterne og var aldrig ked af at gå på arbejde.
Egen butik
Alligevel fik jeg som 38-årig lyst til at lave endnu et skift i tilværelsen. Jeg ville tilbage til butiksfaget og besluttede at åbne min egen forretning. Nu ville jeg ikke længere være ansat, jeg ville selv bestemme.
I 1992 åbnede jeg på Torvet ved Rutebilstationen i Aabybro. Konceptet var klart fra starten, jeg ville kun sælge kvalitetstøj til ”voksne”, modebevidste kvinder, vel vidende at det også krævede en kundekreds, der havde lyst og mulighed til at betale prisen.
Det gik fint, tiden var med mig, fra årtusindskiftet til 2007 var der økonomisk overskud.. Kunderne betalte, hvad det kostede, og samtidig var det en tid, hvor moden var noget af det flotteste, jeg har oplevet. Det var en sjov tid at have butik, for der var også plads til det ekstravagante, men siden blev tiden en anden.
Kattedamsvej mv
Efter 21 år i Biersted købte vi hus på hjørnet af Kattedamsvej og Kærvej. Her var både privatbolig og plads til min butik i den tidligere slagterforretning. Efter ombygning flyttede jeg butikken hjem og havde tilmed systue fra 2005 til 2008. Jeg havde ansat en syerske, kunderne kom med deres eget stof, og vi havde idéerne og syede.
Ti år senere flyttede jeg igen nærmere centrum, først i en tidligere elektrikerforretning i Østergade, men grundet pladsmangel flyttede jeg igen, da det tidligere apotek blev ledigt.
Nye tider
Detailbranchen gennemgår i øjeblikket så stor en forandring, at jeg tvivler på, butikker som min overhovedet eksisterer om 20 år.
Nettet er en stigende konkurrent til detailbutikkerne, alligevel tror jeg på, at der også fremover vil være kunder, der foretrækker at gå ind i en butik og prøve tøjet og mærke kvaliteten. Jeg ved at nogle går ind i butikkerne og prøver tøjet og tilmed affotograferer det, før de bestiller på nettet. Det vil jeg ikke finde mig i, og de gange, jeg har opdaget nogen gøre det, får de ren besked.
I stedet kunne de f.eks. spørge, om jeg kan slå lidt af prisen, for det kunne jo være en mulighed. Men kunderne skal tænke på, at fysiske butikker ofte har en høj husleje og et kæmpe varelager, der skal betales, og så kan man ikke bare fungere udstillingsvindue for nethandlen.
Jeg har været heldig, men i dag vil jeg opfordre folk til at tænke sig grundigt om, før de starter en butik som min, medmindre de er gift med en velhavende mand, der ikke er ked af at se sine penge fosse ned i et dybt hul.
