Det er kun fantasien, der sætter grænser for anvendelsen af en kartoffel.
Her er en let og lidt anderledes opskrift til en frokostret:
- En stor bagekartoffel pr. person skrælles og forsynes med dybe snit med få millimeters mellemrum. I mellemrummene placeres tynde skiver løg, tomat eller skinke. Pensles med raps- eller olivenolie, drysses med salt, peber og friske krydderurter.
- Ca. 45 minutter i ovnen ved 180 grader.
Kan serveres med ærtepuré:
- En pose frosne ærter dampes få minutter i kogende, letsaltet vand.
- Vandet hældes fra og ærterne blendes med olie, et par fed hvidløg, frisk mynte og saften af en halv citron. Smag til med salt og server pureen lun eller kold.