Af
Michael Christiansen, Ølandlund – Tekst og billeder
Der
er udsigt til et rørende gensyn med Benny, Arnold, Tusindfryd, Susan
Himmelblå og alle de andre skæve eksistenser fra Haveje, når
succesmusicalen Midt om Natten i en ny opsætning vender tilbage til
Aalborg Kongres & Kultur Center (AKKC), hvor den spiller i
perioden onsdag 12. – søndag 16. februar.
Da
musicalversionen af Kim Larsen-filmen Midt om Natten spillede i AKKC
i foråret 2018, var det for en totalt udsolgt og begejstret
Aalborghallen, og nu gentages succesen.
Kim
Larsen-fans og musicalentusiaster kan således se frem til at opleve
forrige års populære musical i en ny version, når den lægger
vejen forbi Aalborg og AKKC i forbindelse med en omfattende
landsturné.
Et
overflødighedshorn af god musik
Ligesom
sidst indeholder musicalen flere af både Kim Larsen og Gasolins
allerstørste hits, der alle denne gang lægger sig endnu tættere op
ad den originale handling i Erik Ballings biografsucces fra 1984.
Fokus er altså i endnu højere grad på salige Kim Larsens musik, som vi bedst husker den, mens en række passager i selve handlingsforløbet har fået nye, spændende udtryk.
Ud
over de mange træfsikre hits fra filmen toppes musicalen desuden op
med velkendte numre som Langebro, Kvinde Min, Tarzan Mamma Mia, Rita
og Vi er dem de andre ikke må lege med.
Stærke
performere til at løfte opgaven
Til
at gentage forrige års store succes er det lykkedes producenterne at
samle et særdeles slagkraftigt hold bestående af såvel rutinerede
som nye performere.
Dette
års cast tæller blandt andre Gustav Wolter, der i 2018 fik sit helt
store gennembrud i rollen som den oprørske Benny, og hvis præstation
flere anmeldere i den grad var oppe at ringe over. Derudover finder
vi igen karismatiske Troels Malling i rollen som Arnold, mens Allan
Mortensen og Jimmy Jørgensen samt det fremadstormende stjernefrø på
musicalscenen, Lea Thiim Harder, spiller henholdsvis Tusindfryd,
Charles/rockerleder og Susan Himmelblå.