Knud tager ivrigt imod ved havelågen, da vi besøger tekstilkunstneren Vibeke Kassow, også kendt under kunstnernavnet ”Vibsenfabricart”. Hun bor i Frederikshavn, og såvel huset som adressen lyder lidt af eventyr: ”Håbets Allé”.
Han er en frisk fransk bulldog, som passer præcis ind i husets interiør, hvor adskillige af hans artsfæller betragter os fra nogle af stuens mange malerier. Her er simpelthen kunst alle vegne, god kunst, der tydeligvis er købt med hjertet.
– Hver gang, jeg har råd, køber jeg et nyt billede, fortæller Vibeke, min mand dyrker til gengæld sin passion i garagen, så vi giver hinanden plads.
Det er ikke kunsten på væggene, men Vibekes egne billeder, der er årsag til besøget. Og nu venter endnu en oplevelse, mens billede efter billede lander på bordet. Hvor mange er der? Det er umuligt at følge med 10, 15, 20 måske flere. Alle så fint udførte og detaljerede, at det vil tage mindst en halv time at nærstudere hvert enkelt. Storytelling, der gør klude til kunst. .
Intet er for småt
Det drejer sig om at se, og det gør Vibeke, når hun kommer i nærheden af stoffer (altså tekstiler). Intet bliver kasseret, for selv den allermindste stump kan være netop den, der skal til for at gøre et billede helt færdigt. I virkeligheden rummer billederne ikke kun deres egen historie, men gemmer på alle de hemmelige og ufortalte oplevelser, der er gemt i hvert enkelt stykke stof, bl.a. har Vibeke anvendt et kraftigt stykke stof som baggrund i ét af billederne. Stoffet viser sig at stamme fra et scenetæppe fra Dramaten i Stockholm, hvor Vibekes farfar var scenemester
Mange af billederne er inspireret af politik, aktuelle begivenheder, og hvad der fylder i verden og Vibeke lige nu. Mange er humoristiske, med finurlige detaljer, bl.a. inspireret af Alice i Eventyrland og H.C.Andersen med fokus på nogle af hans dunkle og mindre eventyrlige sider. Mange af Vibekes billeder fremhæver flere af digterens skjulte personlighedslag.
Begyndelsen
Det hele startede, da hun en dag fik nogle kasser med sygrej og stoffer, som hun ikke vidste, hvad hun skulle bruge til. Smide dem væk nænnede hun ikke, og godt det samme.
Tidligere havde hun holdt af at tegne, og pludselig fik hun lyst til at bruge tegnefærdighederne på stofferne, og nu er det 14 år siden, hun slog ind på sin kunstneriske løbebane.
Hun viste sig at have en kreativ sans og evner til at fortælle i ”stofbilleder”, der på ingen måde kan sammenlignes med patchwork eller andre kendte tekstile udtryksmåder, og pludselig hurtigtXXXX. Vibeke kom ind på de censurerede udstillinger, hun søgte optagelse på, Den første var Aalborg Kunstpavillon i 2005. Siden åbnede mange døre sig. Via det norske galleri ”NOoSPHERE Arts” har hun bl.a. udstillet i New York, hun har udstillet i Spanien, på Frederikshavn Kunstmuseum og hun har desuden deltaget i temaudstillinger, bl.a. en H.C. Andesens udstilling på Grenen i Skagen, arrangeret af Galleri Rasmus.
Anmeldelser
Der er også anmelderroser til Vibeke. Bl. a. skrev Tom Jørgensen, kunstanmelder og redaktør af Kunstavisen:
”Vibeke Kassows stofkollager er fandeme så nye, så friske, så utraditionelle og så samtidskunstagtige vederkvægende, at det er en fornøjelse uden lige. Hendes motiver er – ”syrede” ville være et godt bud”.
Når en anmelder, der ser så megen kunst, udtrykker sig så uforbeholdent begejstret, giver undertegnede op i erkendelse af manglen på ord.
I stedet viser vi en række eksempler på billederne. Vibeke er fast udstiller på Galleri Lorien på Frederiksberg, ligesom Galleri Munken ved Løkken i øjeblikket udstiller nogle af Vibekes værker.
Folk, der holder af eventyr og overraskelser, er begejstrede for Vibekes billeder, og ofte bliver der brugt lang tid på at studere de mange detaljer, såvel de synlige, som de, der ligger gemt i en overraskende knap,eller en markeret søm.
Derimod måtte publikums begejstring godt afspejles i salget, som ikke gør kunsten til et oplagt levebrød lige nu. Til gengæld har Vibeke frihed til at lave præcis de værker, hun selv brænder for. Pengene tjener hun nemlig ved at lave mad til ungerne i en børnehave.
– Det skal ikke lyde, som om jeg klager, for jeg sælger faktisk pænt, også til kunder med en fremtrædende rolle i kunstverdenen, hvilket jeg selvfølgelig er rigtig glad for. Men jeg oplever, at mange er betænkelige ved at købe et tekstilbillede, måske er folk bange for, at stofferne ikke i længden kan holde,
Dertil må jeg sige, at mange af stofferne er brugt og vasket i en sådan grad, at der ikke er grund til bekymring. Det værste billederne kan udsættes for er tobaksrøg, men det gælde jo også malerier, og så er det heldigt, at antallet af rygere er på retur, slutter Vibeke.
Se mere og mange flere billeder på http://vibsenfabricart.blogspot.com/
