Det gode råd kommer fra Lotte Rank, som gennem livslang erfaring ved, hvad hun taler om og hvordan man behandler sine smykker.
I juli er det 25 år siden Lotte åbnede sin guldsmedeforretning i Vestkystcenteret i Pandrup, lidt tilbagetrukket fra byens hovedstrøg, men Lotte har aldrig overvejet at flytte, for erfaringen har vist, at kunderne altid finder frem til en butik med et godt renomme.
At købe smykker er en tillidssag, ikke alt, der skinner er guld, og både perler og glitrende stene kan fremstilles så naturtro, at der skal et trænet øje til at skelne ”skidt fra kanel”.
Og trænet blik og erfaring har både Lotte og Vibeke, medarbejder gennem alle årene, lige siden de begge var ansat i Sallings smykkeafdeling. Ikke mindre vigtigt har de gennem årene fået god fornemmelse for kunderne og deres ønsker.
Tiden flyver
Jeg forstår ikke, der allerede er gået fem år, siden vi fejrede 20 års fødselsdag, filosoferer Lotte, da vi mødes over en kop kaffe i baglokalet.
Vi skal da også have en snak om udviklingen, både i Pandrup og barndomsbyen Aalborg.
– Tomme butikslokaler, trafikalt kaos, og elendige parkeringsforhold betyder, at jeg helst ikke kører til byen. Jeg havde nær ikke fundet frem til Utzon, da jeg for nylig var inviteret til frokost, nogle steder kræves tilmed en app, for at parkere. Jeg kan godt forstå, det er vanskeligt at drive butik i midtbyen. De negative oplevelser betyder, at jeg ser på min egen by, Pandrup, med nye øjne. Jeg bliver stolt, når Centrum har eksisteret i 65 år, A.L. Sport, 45 år, Det gamle Mejeri 35 år, Kop og Kande 20 år osv, og nu har jeg været her i 25 år. Flot, i betragtning af byens størrelse.
Byen har fået et løft med den nye skole og renoveringen af hallen. Det er vigtige aktiver i forhold til de børnefamilier, vi gerne ser flytte hertil. Desværre lader byfornyelsen vente på sig, det er ærgerligt, for den kunne vi godt bruge.
Mobiltyranni
Under samtalen ligger Lottes smartphone indenfor rækkevidde. I den retning ligner hun de fleste, selv om hun betragter den som en tidsrøver og tyran.
– Jeg øver mig i at gøre mig uafhængig, for det irriterer mig, at den er kommet ind i mit liv. Jeg
erkender, den er et praktisk redskab, men den skal ikke styre mit liv med krav om opmærksomhed og ligegyldigheder. Jeg vil helst selv bestemme.
Butiksdød – et uundgåeligt emne
Lotte Rank kan glæde sig over en stabil kundekreds, men selvfølgelig følger hun med i udviklingen og bekymres over de mange tomme butikslokaler i Aalborg, Hjørring – og Aabybro.
– Det er en sørgelig udvikling, at så mange bare med et KLIK køber ind på nettet, selv dyre møbler og stole, de måske aldrig har prøvet at sidde i.
Hvad ville mine kunder stille op, hvis de ikke kan komme ind i butikken og få repareret en perlekæde eller skiftet batteri i et ur? Det bliver besværligt, den dag de bliver nødt til at sende det med posten.
Heldigvis er der stadig mange, der gerne vil stå overfor et rigtigt menneske, når de skal købe en særlig gave.
Personlig mærker jeg ikke konkurrence fra nethandlen, selv om jeg ikke aner, hvad jeg eventuelt går glip af. I den retning er andre brancher hårdere ramt.
Smykker er populære gaver, der ofte købes til en særlig anledning, som betyder, at både giveren og modtageren mindes øjeblikket, da gaven blev åbnet.
– Allerede som barn var jeg vild med smykker, fortæller Lotte. Min far var generøs og forkælede ofte min mor med et smykke, og jeg elskede, når jeg kom med i butikken for at vælge. Det var i 60’erne, ringe med farvede sten og Flora Danica smykker var populære, murstenskæder var nyeste i mode. I dag er de klassikere ligesom bismarkkæder og de tunge ankerkæder, som i dag er uhyre kostbare. Lotte har mange yndlingssmykker, lige nu er det en sommerlig armlænke i 18 karat guld med perler i ægte ædelsten, topas, perler, citrin, ametyst mv. fra det kendte firma Dulong.
-Jeg husker tydeligt min far, når han sagde til ekspedienten: ”Vil De være venlig at sætte bakken ned, så min datter kan se udvalget”. Det tænker jeg på hver gang, jeg har kunder med børn.
Samfundet har ændret sig i de 25 år, jeg har drevet butik. I dag er der flere kunder til de dyrere smykker. Måske er antallet af kunder dalet lidt, til gengæld er omsætningen steget. Da jeg startede butikken, kunne vi ikke sælge de meget kostbare ting, det går fint i dag.
Tidligere blev de dyre smykker oftest solgt som gaver, i dag er det i høj grad kvinderne selv, der f.eks. investerer i et par dyre øreringe.
Jeg vurderer ikke kunder efter salg, for jeg har brug for alle slags kunder, også de, der en sjælden gang kommer for at få skiftet batteri i et ur. Men en særlig glæde er de trofaste kunder, som er kommet her gennem alle årene, så jeg følger med i deres liv. Jeg har solgt forlovelsesringene, morgengaven, barselsgaver, mærkedage osv., og nu køber de gave til barnebarnets konfirmation eller studenterfest.
Pandrup
Jeg hører til i Pandrup og kunne f.eks. ikke drømme om at flytte til Blokhus, som nogen har foreslået. Men det kommer aldrig til at ske, jeg hører til i Pandrup, Blokhus er alt for urolig til mig. I seks uger i højsæsonen skulle jeg arbejde til 9 – 10 om aftenen, lørdag og søndag. Kunder, der siver ud og ind af butikken på regnvejrsdage – bare for at få tiden til at gå. Det passer ikke til mit temperament. Selvfølgelig kommer der også turister i sæsonen, blot ikke i så store mængder. Vi har vores sæson, som bl.a. er julehandlen, hvor jeg hygger mig med at have travlt.
Pas på arvesmykkerne
Smykker rummer mange minder. Jeg tænker ofte på, at da min mor døde, sad vi søskende sammen med vores far og bladede i fotoalbums, som dengang var ”rigtigt” og ikke sådan et med plastlommer. Samtidig kiggede vi på mors smykker og talte om de oplevelser, vi hver især knyttede til dem.
Det kan være fristende at sælge utidssvarende smykker, fordi de i øjeblikket er umoderne. Men gør det ikke, advarer Lotte.
– Fine, velforarbejdede smykker har langt højere værdi end guldprisen. Bismarkkæden, der var populær i 50´erne er igen blevet moderne, og i 18 karat koster den nemt 20.000 kroner i dag. Endnu mere kostbare er murstenskæderne, der blev populære i tresserne. I dag er de tunge kæder vildt kostbare, og det ville være en skam at smelte dem om, bare for at få guldprisen. Gem hellere smykkerne til næste generation, hvor der garanteret er nogen, der bliver glade for dem og den historiske værdi, råder Lotte.
Hvorfor Pandrup?
– Da jeg mødte min mand i 1986, købte han et sommerhus i Hune. Jeg var ellers en rigtig Aalborgpige, men jeg befandt mig rigtig godt ved stranden i Saltum, aldrig Blokhus, for der er for mange mennesker. Min mand var rejsemontør ved Aalborg Boilers, og når han var væk nogen tid af gangen, syntes jeg det var lidt mørkt i sommerhusområdet især om vinteren, hvor der ikke engang blev ryddet sne. Derfor solgte vi sommerhuset og købte et hus i nærheden, på en fredeligt grund på Solbærvej, og vi nyder det. Vi har været sammen i 37 år og gift i 35 år, det er vist ret usædvanligt i dag, men godt for omsætningen, når folk skal have forlovelses/vielsesringe igen. Og jeg benytter gerne Saltum Strand som et frirum, gerne med en god bog, når tiden tillader det.
25 år og hvad så?
– Jeg fortsætter præcis som jeg plejer, jeg har slet ikke planer om at stoppe. Selvfølgelig ved jeg, at der kommer en dag, hvor benene eller kroppen nægter at stå op så mange timer, og så må jeg naturligvis sætte tempoet ned, måske have en medarbejder mere. I mange år har Vibeke og jeg drevet butikken og er blevet som et gammelt ægtepar, der næsten tænker ens. Det vil ikke være nemt at være ansat hos os, fordi vi er så sammenspiste… Men det venter jeg med at tage stilling til, til det eventuelt bliver aktuelt.
Dronning Ingrids gode råd
Ægte perler er en levende organisme, der simpelthen dør, hvis de bare ligger en skuffe, de skal bruges. Selvfølgelig har man også lyst til at bruge andre smykker, derfor er det en god idé at sove med perlerne, blot må huden ikke være fedtet af cremer og parfume, det bryder perlerne sig nemlig heller ikke om, slutter Lotte.
