Sådan er der vel nogen, der spørger, hvis der er gået alt for lang tid siden, ”man” har set Jens Peter Kold. Til gengæld er det også almindelig kendt i Bejstrup og nærmeste omegn, at Jens Peter går sine egne veje, at han har brug for natur, plads og stilhed. Uden stilhed duer tilværelsen ikke.
Det er ca. 20 år siden, jeg første gang mødte Jens Peter. Dengang boede han på en ejendom midt i Skræm og havde høns, masser af høns, der gik ude om dagen og blev lukket ind i trygge omgivelser om natten.
Tidligere havde han haft Mohairgeder, måske en reminiscens fra ophold i New Zealand og Australien, dengang han stadig troede, fremtiden var ved landbruget.
Nutid
I dag er Jens Peter 58 år. Alderen har behandlet ham godt, ungdommelig vil nogen kalde ham, men først og fremmest præget af det liv, han har valgt at gøre til sit. Lidt landmand er han stadig og producerer både æg og økologiske grøntsager. ”Lidt tømrer” er han også, men allermest er han et spirituelt menneske, stadig søgende, omend stedet, han bygger op sammen med partneren, Lotte, ligner et af den slags projekter, der ender med at blive et livsværk.
Stedet er faktisk Lottes barndomshjem, og hendes forældre bor her stadig. Men her er god plads til alle, også hønsene, kattene, hunden Bonnie og Søren, Jens Peters ven fra ungdommen, som han lærte at kende i flyet til Australien for 37 år siden. Siden har de af og til rejst sammen, bl.a. i Norge, hvor Søren var roadie for Rolling Stones, og Jens Peter hjalp med at sætte koncertscenen op. Det var for resten også Søren, der i sin tid inspirerede Jens Peter til ægproduktion, og lige nu er han her som en ven, der også har hænderne skruet rigtigt på, hvilket er særdeles velkomment på stedet.
”Værens levende stilhed”
Beliggenheden er så smuk, som den overhovedet findes i Danmark, og indtrykkene forstærkes af, at vi er på besøg den allersidste solskinsdag i oktober efter årets første nattefrost. Terrænet er kuperet med bløde grønne bakker så langt øjet rækker, og naturligvis er her også en sø. Ejendommen er en ældre bygning, der er udvidet ved en slags knopskydning i takt med, at nye behov er opstået. Og rundt om på grunden ligger shelters og småhuse, som bare er gode at sætte sig ind i. I det flotte runde bjælkehus er der tændt op i brændeovnen, der er vinduer hele vejen rundt, og vi sidder her midt i naturen og drikker kaffe med hjemmebagte boller af krus og kopper, der selvfølgelig også har en historie. efter årets første nattefrost.
”Værens levende stilhed” er navnet på Lotte og Jens Peters virksomhed, der ligesom naturen rummer både liv og stilhed..
Lidt historie fra området
Lottes forældre bor i ”hovedhuset”, og vi møder Jørgen, Lottes far, der har haft ejendommen i 50 år og er forstander på en nærliggende efterskole.
Han udstråler præcis den rummelighed, det kræver, når ”ungerne” vender hjem efter at være flyttet hjemmefra”. At Lotte og Jens Peter tilmed har bragt nyt og anderledes liv til stedet er kun en berigelse, her er jo masser af plads.
Jørgen fortæller også, at området er kendt fra den tidlige Danmarkshistorie, idet resterne af kong Gøttriks Palisadeborg er fundet i Foulum Enge, tæt ved Tjele å, og ifølge overleveringen var det netop her Gøttriks søn, Holger Danske, blev født i år 770.
Mønsterbryder?
Det er nok, hvad mange vil kalde Jens Peter, for der var næppe mange på hans hjemegn, der ville stå ved nogle idealer i tilværelsen, som føltes rigtige i hjertet, men var pokkers vanskelige at sætte ord på.
I mange år troede Jens Peter, han skulle følge i sin fars fodspor, blive landmand og måske overtage den fædrene gård i Bejstrup.
Men det blev et ophold på Viborg Gymnastikhøjskole, der åbnede hans sind for det, der ikke kan forklares med ord.
Rejsende i livet
I 1997 solgte jeg gården, og derefter startede et nyt kapitel i mit liv.
Jeg købte et folkevognsrugbrød og begyndte en rejse til bl.a. Assisi for senere at ende i Skotland på en ø, et retrætested under det kendte Findhorn. For at komme dertil skulle man sejle med tre færger og passere to små øer, og der oplevede jeg for alvor følelsen af frihed efter at have lagt gården og fortiden bag mig. Jeg havde lyst til at opholde mig der en længere periode, og da stedets nye ejere havde brug for en havemand, fik jeg jobbet.
Det viste sig, at parret ikke levede op til stedets skriftlige visioner, og det endte med, at de rejste, mens jeg pludselig overtog en del af stedets drift.
Jeg var der faktisk i fire år, men mit personlige håb om at blive forbundet med naturen blev overskygget af hverdagens mange gøremål. Og jeg faldt tilbage i et gammelt mønster, hvor ”jeg nok skulle bevise, at jeg kunne klare det her”, og fortrængte efterhånden den egentlige årsag til, at jeg var kommet.
Det er i virkeligheden en velkendt konflikt mellem en indre og ydere målsætning. Mange drømmer om at skabe forandring i tilværelsen, MEN der er lige det, det og det, der skaber forhindring, og imens går tiden.
Du spurgte, om det er her på stedet, vore fremtidsdrømme skal realiseres? Og ja, det er det naturligvis, men endnu vigtigere er selve vejen mod målet. Det er nuet og processen, der tæller, selv om samfundet er gennemsyret af krav om målbare præstationer.
Fosdalhus
– Både Jens Peter, Søren og min far er landmandssønner, og de er opvokset i en kultur af ansvarlighed, for at alting fungerer, og behov for altid at se resultater, indskyder Lotte, og Jens Peter fortsætter:
– Da jeg kom tilbage fra Skotland købte jeg ”Fosdalhus” i Tranum. Her havde jeg sammen med min daværende svenske kæreste planer om at lave B&B og servere lækre hjemmelavede produkter som økologiske pandekager. Det lykkedes ikke, og fire år senere flyttede jeg til et sted nær Skanderborg, hvor jeg arbejdede med lidt af hvert, bl.a. som handicaphjælper. ”Fosdalhus” blev af flere omgange udlejet til folk, der, ligesom jeg, søgte at realisere en drøm om et kaffested. Det er aldrig rigtig lykkedes, og for et år siden blev stedet solgt til en tømrer, der forhåbentlig får sin drøm opfyldt, for ”Fosdalhus” er et dejligt sted. Med en fin beliggenhed. .
Jens Peter kan føle sig hjemme mange steder. I en halv snes år har han boet på Sjælland, og indtil for et par år siden var han med i en gruppe, der købte et tidligere plejehjem for at renovere og omdanne det til et kursus- og retrætested.
Men mødet med Lotte for 3 – 4 år siden betød, at Jens Peters liv igen tog en ny drejning. Hun boede i Aarhus, men havde en gammel drøm om at flytte tilbage til sit barndomshjem, når hendes børn flyttede hjemmefra.
Lotte
– Jeg benyttede enhver lejlighed til at låne venners sommerhus, når byen blev for stor, for når man er opvokset et sted som her, kan man godt blive afhængig af storslået natur, fortæller Lotte.
Vi bor ikke så langt udenfor ”civilisationen”, som man skulle tro, og vi har kun 15 kilometer til Viborg, som er den nærmeste store by.
For mange år siden legede jeg med tanken om at lave kurser i bl.a. yoga her på stedet, men i begyndelsen var Jens Peter slet ikke med på den idé. Vi var flyttet sammen i Gedved nord for Horsens, da vi for et par år siden var her til min mors fødselsdag, og Jens Peter gik rundt og så sig om, indtil han pludselig fik øje på fremtidsmuligheder.
Lotte er bl.a. uddannet i mentalisering og mindfulness, og hun tilbyder kurser, foredrag og individuelle samtaler i offentligt og privat regi bl.a. for medarbejdere, der arbejder med børn, unge og voksne.
Tilsammen spænder de to vidt, for med en uddannelse som massageterapeut og coach på ”Nordlyset” i Silkeborg samt aquatic bodywork har Jens Peter opnået stor erfaring, bl.a. fjorten år med kropsarbejde i varmt vand.
Watsu
Rom blev ikke bygget på én dag, og det har også taget lang tid for Jens Peter at bygge det indendørs varmvandsbassin i en tilstødende bygning. Med udsigt gennem glasfacaden til den storslåede natur står verden og tiden stille i rummet, mens deltagerne slipper spændinger i krop og sind i tillid til, at Lotte og Jens Peter passer på dem.
Mange har allerede oplevet den positive virkning og vender tilbage for at genoplade de mentale batterier en enkelt dag eller en weekend, alene eller som par. Læs mere på ”Watsu aquabalancing”, hvor der også findes oplysninger om parrets øvrige kurser.
En åben dør til Indien
Jens Peter har rejst meget bl.a. i Indien , hvor han stadig gerne tilbringer en periode hvert år.
– Jeg tror, mit behov for at rejse hænger sammen med en trang til at forsvinde og være helt mig selv. Jeg skal ikke bevise noget eller stå til regnskab for nogen. Jeg kan tilbringe timer med bare at glo ud i luften med god samvittighed, og det nyder jeg. Samtidig er Indien et land af ekstremer, både overvældende smukt og forfærdelig beskidt. Men samtidig føler jeg mig hjemme, bl.a. er det som om jorden rummer en spiritualitet, jeg ikke har fundet andre steder.
Jeg har haft jobs, der ikke bandt mig mere, end jeg kunne rejse væk og vende tilbage, for jeg kan leve på en sten og stiller ikke store krav til luksus. Jeg føler aldrig, jeg har måttet ”nøjes med”, for tilværelsen er i virkeligheden fuld af rigdomme og det vigtigste for mig er, at mit indre er i balance.
Tiden har arbejdet for Jens Peter, for mens han for 30 år siden var en lidt speciel fyr i Skræm, har den voksende fornemmelse for spiritualitet i samfundet gjort, at han for mange også er en slags rollemodel i en tid, hvor selv børnehavebørn dyrker yoga.
Så spørger nogen, hvad der blev af Jens Peter, så fortæl, at han lever og har det godt i det midtjyske, og at han fortsat tager vigtige skridt på sit livs rejse.
