Egevej i Pandrup er en lille, ikke særlig befærdet vej med blot en halv snes huse. Alligevel har nummer 7 i årenes løb haft mange tusinde besøgende fra ind- og udland, og husets ejer fører nøje regnskab med gæsterne, ligesom han sørger for, at de får mad til den videre rejse.
Ejeren, William Aarestrup, har livet igennem befundet sig i de højere luftlag, dels gennem sit arbejde som skorstensfejermester indtil årtusindskiftet, dels gennem sin livslange interesse for fugle.
I årenes løb har jeg mange gange besøgt William, bl.a. i 2007, da han fyldte 75 år. Allerede dengang en ældre mand, men fortsat i fin og spændstig form, der tilmed holder endnu, hvor vi over en kop kaffe får en snak om livet og fuglene.
Skorstensfejer, en familietradition
Det var ikke tilfældigt, at William blev skorstensfejer. Hans far var skorstensfejermester fra 1927 indtil William i 1976 overtog virksomheden, som i dag drives af to af hans tre sønner, Kim og Rene.
Ifølge hustruen, Agnes, er det mere en livsstil end et arbejde at være skorstensfejer, og ikke sjældent følger sønner i fædrenes fodspor. Siden 1927 har William i sin nærmeste familie kunnet tælle hele 12 skorstensfejere.
William har dog prøvet andet. Hans store interesse for blomster gav ham som ung lyst til at blive gartner, og han rejste langt hjemmefra til et gartneri nær Stockholm, hvor han var ”trädgårdsmästare” i fire år. Men efter soldatertiden lokkede hans far: ”Kom hjem og pas min have, så kan du være både gartner og skorstensfejer”! Og i 1954 fulgte William sin fars opfordring.
Nye tider
I takt med nye opvarmningsmetoder har danskerne udskiftet kakkelovne, komfurer og gruekedler, og på et tidspunkt så fremtiden sort ud for skorstensfejerne. Indtil nybyggeriet for alvor tog fart i 70’erne, og danskerne fik hang til ”ild i huset” i form af pejse og brændeovne, og med udviklingen på sommerhusområdet er skorstensfejerne sikret arbejde mange år fremover.
Fuglene
I dag dyrker William Aarestrup stadig sin interesse for fugle. Siden 1959 har han haft licens til indfangning og ringmærkning af de mange tusinde fugle, der lander i hans fuglefælder. Hver fugl bliver skrevet i ”mandtal” og fouragerer, for senere at sætte kurs mod så fjerne egne som Sydafrika, Senegal, Rusland, Island, Ghana, Schweiz samt de ca. 25 andre lande, William har fået respons fra, når én af ”hans” fugle atter kommer i menneskehænder.
Interessen for fugle begyndte allerede, da William var dreng og optaget af gråspurvene i tagrenden. Her opfostrede han, hvad han troede var et par ællinger med spidst næb. Senere viste ællingerne sig at blive til måger, og så var William blevet SÅ klog.
Og det var jo kun begyndelsen, for med årene har han opnået stor ekspertise på området, og han er blevet kendt som fugledoktor og redningsmand, når rådvilde menneske har fundet en fugl i nød.
Pudsige situationer har der også været, bl.a. blev han en gang kaldt til Hune, hvor en dame mente, der måtte sidde en fugl fast i skorstenen. I det tilfælde viste det sig dog at være røgalarmen, der manglede batterier, men andre gange har William flyttet truede fuglereder til nye pladser og glædet sig, når det ofte lykkedes.
En særlig hæder tilfaldt William, da han fik plads i ”Dansk Trækfugleatlas”, hvor Pandrup er markeret som et af de store ringmærkningssteder.
Fuglefodring
Året rundt er fuglene velkomne i Williams have, og forplejningen er i top på alle tider af året, og selv om behovet for foder er størst om vinteren, er der også ”ta´ selv bord” med bl.a. hvede og fedtkugler til besøgende på denne årstid. Til de små ænder serverer jeg to slags kattepiller, der ikke er frøspisere i naturen, men foretrækker insekter. Solsortene kommer også hver morgen og spiser kattepiller.
I øjeblikket kommer her flest skovspurve, fortæller William. De overstiger langt gråspurvene i antal. Nu, hvor deres unger er halvstore, begynder de voksne at tænke på sig selv og går om bord i kuglerne.
Fugle i tal
William er én af de enkeltpersoner, der har ringmærket flest fugle i Danmark og han fører regnskab og har tal på alt, hvad der gennem mere end 50 år er landet og ringmærket på Egevej.
De største år var: 10.061 i 1974, 7.967 i 1970 og 7.428 i 2007.
Williams samlede antal ringmærkninger er 167.000, fordelt på 179 arter. Når antallet kan opgøres korrekt, skyldes det, at hver eneste ring, er forsynet med et nummer.
Af arterne kan nævnes:
27.000 landsvaler
20.895 stære
15.370 grønirisk
13.504 musvitter
kun 3 – 5 nattergale er nået frem til William, ikke fordi de er særlig sjældne, de færdes blot ikke i byen.
Hertil kommer de utallige, allerede mærkede fugle, William mellem år og dag har haft i hænderne.
Det er forskelligt, hvordan fuglene reagerer på at blive indfanget, nogle tager det roligt, mens f.eks. blåmejsen går helt agurk, fortæller William.
– Selv om den er lille, har den et meget kraftigt bid, men det er den pris, jeg må betale.
Alderen har ikke sat en stopper for Williams fuglemærkninger, men han oplever, hvordan klimaforandringer og den dalende insektmængde også præger antallet af fugle.
– Jeg deler interesse med en god ven, som jeg har kendt siden han var dreng. For ham har interessen for fugle ført til en livsstilling som professor, og han har i mange år boet i Paris, men tilbringer hvert år nogle uger her i området. Han har konstateret, at når han kører sin sædvanlige rute her fra til Kraghede, var bilruden i mange år klistret til af insekter. I år var der kun et enkelt. Det er virkelig uhyggeligt, synes jeg, og det er ikke kun i Danmark, men overalt.
Nogle forsøger at hjælpe med bihoteller o.l., men problemet er, at mange bivenlige planter gennem årene er sprøjtet væk, bl.a. agerkål, den bedste biplante vi har haft.
Naturligvis er det velment, når man forsøger med faunastriber rundt om i kommunerne, men nogle af blomsterne, bl.a. valmuen er ingen biplante, men den pynter.
Selvfølgelig kan jeg heller ikke lade være med at gøre mig tanker om fremtiden, hvordan ser verden ud, når mine oldebørn bliver voksne?
En verden i forandring
– Skiftende temperaturer har altid haft stor indflydelse på mængden af fugle, for flere gange har jeg oplevet et boom af én eller anden art.
Et år var en naturkatastrofe for svaler. Da de skulle passere Alperne, betød et pludseligt temperaturfald, at nødstedte fugle simpelthen drattede ned fra hustagene. 200.000 fugle blev indsamlet af frivillige og kørt til lufthavnen, hvorefter de uden beregning blev fløjet over Alperne. Ved den lejlighed fik jeg hele 14 tilbagemeldinger om fugle, jeg havde ringmærket tidligere på året. Det er mange, for almindeligvis kommer der højst respons fra 1 promille.
Nogle udtrykker bekymring om vindmøllerne kan påvirke fuglelivet?
– Det samme har jeg overvejet, men min fugleven, professoren i Paris forsikrer, at møllerne ikke har nogen betydning. Møllerne skaber grøn energi, og fuglene forstår at tilpasse sig. Det er menneskene, der føler sig generet af møllerne, ikke fuglene, selv om det var nemt at give dem skylden.
Men antallet af fugle går tilbage, konstaterer William.
Livet før og nu
Jeg synes stadig, jeg lever et godt liv og har bl.a. stor glæde af at være med i Rotary´s seniorklub. Vi har mistet et par stykker, men er fortsat en halv snes stykker, der er med til at ”holde liv i hinanden” for vi kender hinanden gennem mange år og har det rigtig hyggeligt sammen. Vi har netop været på årets sommerudflugt, der gik til ”Aurion” ved Hjørring, hvor vi efter rundvisning også spiste frokost.
Af og til kører Agnes og jeg en tur til havet, men ikke så ofte som tidligere, for det sætter benzinpriserne en begrænsning for. Ellers har jeg nok i de daglige sysler.
Jeg er heldig at have været på flere spændende rejser, bl.a. har jeg besøgt fuglevenner på Færøerne og Grønland, desuden har jeg været sammen med et par kolleger på Jamaica og Sri Lanka, min kone og jeg har være i Rusland to gange, den ene gang fløj vi og sejlede op ad Volga, den anden gang kørte vi i bus over Sverige og Finland, begge gange store, uforglemmelige oplevelser.
Nu er det slut med de store rejser, for nylig var vi så langt væk som Billund, hvor vi skulle til fødselsdag hos et barnebarn. Men det var jo ren luksus, for vi skulle ikke selv køre, men blev samlet op.
I er heldige at have børn og børnebørn i nærheden, der har lyst til at være sammen med jer?
– Ja, og vi skønner på det, for det er ingen selvfølge.
90 års fødselsdagen
Nu ser William frem til endnu én af livets store fester. De 90 år skal fejres på ”Søparken” i Aabybro med et halvt hundrede gæster.
– Jeg har altid fejret mine runde fødselsdage, for jeg synes, det er hyggeligt. Sidste år havde vi diamantbryllup, og det var en dejlig dag, hvor børnene ordnede det hele, vi skulle bare deltage, og så kan man jo sagtens holde fest, slutter William.
