Det er aldrig for sent at starte et nyt kapitel i tilværelsen. Det bekræfter følgende historie om Jørgen Elsøe Jensen, der dokumenterer sit nye virke med et gedigent skilt ud for ejendommen, Hjortdalvej 233.
I kort afstand fra vejen finder vi en bod med et udvalg af dagens høst af bl.a. jordbær, og et par af stedets medarbejdere viser videre ind til huset, hvor ejeren byder indenfor. Bænket ved langbordet får vi den spændende beretning om et langt liv, der startede i Odense for 73 år siden..
– Jeg ville gerne være forstkandidat og læste på Landbohøjskolen. Men som færdiguddannet sidst i tresserne viste det sig umuligt at få arbejde, fordi danske skove på det tidspunkt lukkede ned.
Jeg skiftede hest og begyndte i stedet at læse filosofi og historie på universitetet. Dermed fulgte jeg en familietradition, idet min morfar var historiker og mangeårig inspektør på Nationalmuseet. Tilfældigvis var det også her, jeg efter min uddannelse blev ansat og arbejdede gennem firserne. Senere flyttede jeg til Miljøstyrelsen, og i en halv snes år medvirkede jeg bl.a. til at kortlægge Danmarks Middelalderbyer.
I 1993 flyttede min kone og jeg til Aalborg, hvor hun blev ansat og stadig arbejder som læge, mens jeg fik en stilling som lektor ved Aalborg Universitet. Her fik jeg skrevet min afhandling, der 2010 førte til et professorat med særlig opgave indenfor mit forskningsområde, civilisationens historie.
Allerede i 1997 havde vi købt ejendommen, som dengang var et stærkt forfaldent husmandssted. Men efter mit arbejde med middelalderbyer og huse havde jeg opnået tilstrækkelig erfaring til at gå i gang med renoveringen. Da det gamle hus var revet ned, gik jeg i gang med at bygge nyt, som nu er vores helårsbolig.
Begejstring som drivkraft
I 2017 fyldte jeg 70 og blev samtidig pensioneret. Det blev starten på mit nyt projekt, idet jeg flyttede vores køkkenhave ud på marken, for jeg havde lyst til at lave gartneri. Gennem arbejdet på universitetet, var jeg blevet optaget af landbrugshistorie og har ved flere lejligheder blandet mig i debatten om udviklingen indenfor dansk landbrug efter mekaniseringen, som for alvor tog fart i 60´erne. Dengang blev små enheder lagt sammen, og landbrugene blev affolket i takt med at folk flyttede til byen, hvor de ikke længere selv kunne producere deres fødevarer.
I dag er der stigende opmærksomhed på problemet, ligesom der er fornyet interesse for selvforsyning i parcelhushaver og i de mange byhaver, der skyder op i øjeblikket.
Jeg mener, det bør være rentabelt at dyrke et gartneri med hjælp af et par medarbejdere. Det er bl.a. det, jeg vil bevise med stedet her. Det er et par år siden, jeg startede, og det går den rigtige vej, selv om det ikke ligefrem har givet overskud endnu, ser det fornuftigt ud.
Jeg var heldig at få en aftale med Svinkløv Badehotel om at fungere som ”køkkenhave for hotellet”, og det betyder, at vi producerer mange forskellige grøntsager og krydderurter, tilpasset årstiderne og køkkenets ønsker.
Vi har på nuværende så stor en produktion, at vi kan levere til grossister og andre interesserede, og med vores nye skilt ved vejen,får vi også flere og flere private kunder.
Projektet er drevet af lige dele idealisme og en politisk holdning til nutidens fødevareproduktion. Desuden bygger jeg videre på min gamle erfaring, for jeg har i virkeligheden haft køkkenhave siden min studietid.
Alt det, jeg havde behov for at vide, kunne jeg jo læse mig til – for det lå mig jo ikke fjernt. Alligevel dukkede der uforudsete forhindringer op i form af mange sten på marken, ukrudt osv. Og da det viste sig, at markerne slet ikke er ens, måtte afgrøderne tilpasses forholdene.
Vinter
At have grøntsager er i udpræget grad sæsonarbejde, og når de udendørs opgaver er slut, går Jørgen i gang med sin ”gamle metier”, at tænke og skrive.
– Jeg er optaget af forskning i sammenhængen mellem byanlæggelse og produktionsudvikling. De fleste byer er grundlagt i 11oo-tallet, hvor man samtidig lagde landbruget om og reducerede dyreholdet til fordel for dyrkning af jorden.
Det betød at flere mennesker kunne leve af det samme areal, men stillede samtidig nye intellektuelle udfordringer, fordi folk nu skulle være bedre til at kommunikere og tale sammen om nye arbejdsgange
Det fik mig til at overveje de nye krav, der stilles i takt med, at mennesker skifter fødestrategier, for hvordan opnår man fordelene ved evolution? Vore forfædre har været ret dygtige til at gennemføre en selvskabt omvej til udviklingen og udnytte det biologiske rationale, der følger med.
Det er en aktuel kommentar til den situation, verden lige nu befinder sig i med klimaforandringer, alt for mange mennesker og alt for stort pres på naturen. Med en fødevarestrategi følger jo ikke kun biologiske fordele, men også krav om adfærdsændring, og hvordan man opfører sig i forhold til andre mennesker..
Det er beskæmmende at opleve hvor mange ressourcer, der investeres i at fragte grøntsager fra andre egne af kloden Og de smager ikke en gang godt, Man kunne sagtens skaffe plads til flere mennesker på landet og dyrke Danmark langt mere intensivt.
Det moderne landbrug producerer først og fremmest foder til grise, og da sprøjtegift tilmed betyder øget forureningspres, bør der gøres en indsats.
Og det er så det, jeg gør med mit lille idealistiske foretagende.
Men det er vanskeligt at fastholde unge mennesker i en kommune som vores, når både uddannelsesinstitutioner, underholdning og muligheder findes i de store byer. Men den udvikling er et bevidst valg fra byplanlæggernes side, selv om det betyder, at alt for mange mennesker bor på for lidt plads.
Corona og andre dårligdomme
– Og så kommer der pludselig en virus, der tvinger mennesker væk fra hinanden, tror du den får afgørende indflydelse på fremtiden ?
– Nej, jeg anser det mest som et lille svirp, og jeg tror ikke det får afgørende betydning. Husk, at der hvert år dør 2 – 3.000 mennesker af ”almindelig” influenza, og at der er 5 – 600 døde af coronavirus finder jeg ikke alarmerende. Selvfølgelig kan jeg tage fejl, for de mange restriktioner og foranstaltninger medvirker jo til at holde smitten nede.
Inden længe har vi formentlig en vaccine, og så er problemet løst – indtil noget nyt dukker op. Vi har ikke vænnet os til, at sygdom også kan være en del af livet, til trods for, at vi ikke skal mange år tilbage, før folk døde af det, vi i dag kalder ”næsten ingenting”.
Jørgen har ondt i ryggen. Det har han haft siden han var dreng, nogle dage er det værre end andre. I dag er en dårlig ”rygdag”, men heldigvis har han et par engagerede yngre medhjælpere, der klarer de tunge opgaver.
”Nu forstår I vel, hvad der rører sig i et ”skurvet hoved” som mit” siger Jørgen til afsked, og så går vi ud for at besigtige de smukke omgivelser, der ikke blot er til pynt, men i høj grad også til nytte.
