Skattejægerne på Lykkegaard

Du kender dem sikkert!

Enten fra DR´s mange antikprogrammer, eller måske hører du til ugebladet Hjemmets faste læsere af det månedlige antiktillæg. Det er også muligt, du ligesom vi har besøgt LYKKEGAARD ved Tversted.

Gensyn med fortiden

Selvfølgelig er her også andre kendte stel som ” Tranquebar”, ”Blå Blomst”, ”Julerose” , og mens jeg passerer de smukt udstillede stel, dukker minder om min barndoms kaffeborde op. Hos min moster, min faster, min farmors nabo, fru Thomsen, fru Christensen, og hvad de ellers hed, de søde kvinder, der serverede lun kringle, sandkage med og uden citron, kiksekage, lagkage, æblekage og naturligvis boller med smør, med eller uden rosiner. Åh alle disse minder, der pludselig står så tydeligt på nethinden.

Den firelængede gård danner i dag ramme om et sandt eldorado af ting og sager, og hvis hensigten er at friste kunderne, lykkes det ganske godt, for indehaverne Jens Guldsmed Thomsen og Mads Ejlersen køber ind med god og sikker smag. I afdelingen for brugte ting og sager er tingene placeret, så de præsenterer sig allerbedst for besøgende som mig, der er vokset op med søndagsstegen serveret på lyseblåt ”Sonja” med hvid kant som det fine stel, indtil det midt i 50’erne blev afløst af ”Mågestellet”. Midt i 60’erne havde teaktræsmøblerne indtaget mit barndomshjem, og nu holdt det smarte ”Relief” stentøjsstel sit indtog i hjemmet, og det 2-tårnede sølvtøj blev afløst af rustfrit stål med teaktræskaft.

Midt i 60’erne var det pludselig mig, der skulle købe stel. Nu var tidens hotteste design (nyt ord på det tidspunkt) ”Blåkant”, enkelt og funktionelt med kvadratiske fade osv. Det ”holder” endnu, men adskillige dele findes også i Lykkegaards omfattende sortiment, og ikke overraskende fortæller Jens, at mange af deres kunder kommer for at finde dele til et for længst udgået stel.

Smag og behag ændrer sig i forhold til alderen. Jeg, der er årgang 1946. er totalt kold overfor 70´ernes modeting og forstår ikke, at et brunt eller orange smørebræt fra Rosti kan begejstre en nyslået femogtyveårig ”redebygger”.

Ikke bare vi, men kunder generelt oplever nostalgien, når de besøger Lykkegaard, og Jens og Mads har ikke tal på de gange, de lægger øre til udbrud som: ”den havde min mor også, hvad blev der af den” eller ved synet af prisen: ”Hold da op, jeg har for en formue stående i skabet derhjemme”. Men selvfølgelig skal folk tage højde for, at vores udsalgspris ikke er den samme, som vi betaler. Dels har vi et varelager, der skal forrentes, nogle ting kommer vi måske aldrig af med, og så er der moms, endelig skal vi jo også have noget for vores arbejde.

Der er også mode i gamle ting, og af og til bliver folk overraskede og tilmed skuffede ved at erfare, at f.eks. deres juleplatter eller kongelige porcelænsfigurer stort set ikke er penge værd. Det samme gælder gamle malerier, med mindre en kendt kunstner har sat sin signatur.

.

Historien

Jens og Mads er gift på Skagen Rådhus og kan fejre sølvbryllup til næste år. Da frederikshavneren, Jens i 1992 besluttede at flytte over til Mads i en lejlighed i København, blev der en del ting i overskud.- Vi lejede en stadeplads og solgte det meste på et loppemarked, og ved den lejlighed fandt vi ud af, at det med at handle lige var os. Sådan fortsatte vi i en halv snes år, og i takt med at vore egne ting var solgt ud, begyndte vi at opkøbe andres ting.

I 2001 havde vi købt Lykkegaard, bl.a. for at lave galleri. Samtidig var her god plads til opbevaring af vores ”varelager” i en anden af længerne, men allerede året efter indså vi, at det var langt mere hensigtsmæssigt at samle det hele. Vi flyttede lopperne ind i galleriet, så vi kun skulle koncentrere os om at passe et sted, og i 2002 åbnede vi ”rigtigt” med cvr-nummer osv.

Mads er oprindelig fra Sindal, han er 67 år og var i mange år ansat på jorden ved SAS. Senest fløj han mellem Aalborg og København for at passe sit job, indtil han for syv år siden gik på pension. 53-årige Jens har i alle årene arbejdet med lønsystemer og it, bl.a. på Danyard i Frederikshavn, og siden 2013 har han drevet selvstændig it-virksomhed, næsten på fuld tid, men med den fleksibilitet det giver selv at disponere sin arbejdstid.

Marskandisere

Dertil kommer parrets fælles liv som marskandisere, der udover køb og salg til butikken tog en ny drejning fra 2011, hvor de pludselig blev landskendte gennem Danmarks Radios populære serie Skattejægerne. Serien kører nu på niende år og er både genudsendt og vist i hele Skandinavien, i Grønland og på Færøerne.

Mads og Jens får ikke noget for deres medvirken i programmerne, til gengæld betyder ”kendiseffekten”, at der både er bud efter dem som foredragsholdere, til vurderingsarrangementer (bl.a. på Aabybro Bibliotek), og siden 2013 har de redigeret ugebladet Hjemmets antikbrevkasse ”Skønne fund og Fine sager”.

I det oprindelige galleri havde vi skiftende kunstudstillinger, men det døde ved den økonomiske krise i 2008, siden har vi udelukkende udstillet de billeder, som hører til ”genbrug”..

– Gennem årene har vi handlet med flere forskellige kendte mærker, bl.a. Birkenstock og Marimekko. Desværre blev de for store til os, eller vores butik blev for lille, for de mængder, vi pludselig skulle aftage, passede overhovedet ikke ind hos os. Men det har til gengæld betydet, at vi nu vælger mindre producenter og ting, der ikke forhandles overalt. Vi har også kontakt til grossister, der kender vores ”krejlergen” og kontakter os med et godt tilbud på et restparti, og når vi kan sælge gode ting til en billig penge, er det både til vores og kundernes fordel.

De lækre engelske plaider i skønne farver er produceret af genbrugsuld.Vi fandt dem tilfældigt på en rejse til England, hvor vi besøgte museumsbutikken ved Stonehenge. Vi noterede navnet og har fået forhandlingen. Producenten har opfundet en maskine til opkradsning af brugt uld, som efterfølgende spindes til nye uldtråde, der væves til plaider. Vi sælger dørmåtter af gamle bildæk og sodavandsflasker, som tilmed kan maskinvaskes, og det er tydeligt, at kunderne i stadig højere grad sætter pris på genanvendelse under enhver form, forklarer Jens, mens Mads ”redder” husets kat forbi vores hund, der intetanende om sin egen farlighed står bundet ved bilen.

På et bord ligger kniplinger, mellemværk, og gamle duge i sirlige bunker. Tiden er løbet fra sengelinned med broderet monogram og blonder, men heldigvis er der opstået fornyet interesse for de fine håndarbejder, som mange, især unge bruger med stor fantasi på tøj, puder, og hvad fantasien ellers rækker til. I virkeligheden får tingene et liv mere, i stedet for at blive kasseret.

En hjertestyrkning findes også på hylderne. Lykkegårds Bjesk er fremstillet efter opskrift fra Hirtshals´ legendariske hjemmesygeplejerske, Signe Hansen, der efter sigende havde større succes med at kurere dårligdomme end lægen selv.

Tedrikkernes Mekka, sjældent har vi set så mange tepotter i så mange farver på ét sted og rygtet om det store udvalg betyder naturligvis, at ”jo flere vi har, des flere sælger vi”, forklarer Jens.

Dalarhesten i Kongeligt porcelæn er ikke til salg. Den er fremstillet i begrænset oplag i forbindelse med Øresundsbroens åbning og repræsenterer ”det danskeste danske og det svenskeste svenske” forklarer Jens.

Manden bag komfuret

Jens har ikke kun salgstalent, han er også vild med at lave mad, og når lejlighed byder sig, er han at finde bag komfuret. Dagen før vores besøg har han kogt en kæmpegryde hønsekødssuppe. Da han fik lyst til at åbne en restaurant, var Mads klar i mælet: ”Det bliver uden mig. ”Dels interesserer det mig ikke, dels havde jeg ikke lyst til at bruge mine aftener på at servere og vaske op.

Men i én af parrets gode venner, Finn Rishøj Jørgensen, fandt Jens en ligesindet, og sammen driver de to restaurant ”de 2 stuer” i Tversted. Finn er automekaniker, men året rundt er det ham, der laver stegt flæsk. Om sommeren og til selskaber er der ansat kokke, resten af året deler de to indehavere opgaverne imellem sig.

Restauranten er åben daglig om sommeren, men i øjeblikket er der kun åbent, onsdag, torsdag, fredag og lørdag. Onsdag er der fast stegt flæsk på menuen, og så er der åbent JULEAFTEN, hvor Jens står for maden klokken 18. Sidste år holdt 25 juleaften i ”de 2 stuer” med and, flæskesteg og risalamande. Mandelgave, juletræ og salmer og kaffe hører sig til, men der er ikke tale om nattesæde, for gæsterne er ude ved 22-tiden.

Restauranten er indrettet i en gammel stationsbygning til en jernbane, som aldrig blev realiseret,

Lokalerne er enkelt og lidt ”gammeldags” indrettet med gamle malerier på væggene, og som en detalje kan nævnes, at der ALTID er stofservietter – også til stegt flæsk.