Af Hans Michael Christiansen, Ølandlund – Tekst og billeder
Mange familier kan nyde godt af et par fridage borte fra hjemmet i et miljø, hvor sikring mod coronavirus er i højsædet
Af Hans Michael Christiansen, Ølandlund – Tekst og billeder
Trænger du og familien til en ferie – kort eller lang – med masser af frisk luft, højt til himlen og langt til horisonten, et sted hvor I kan være sammen langt fra andre? Så er Skallerup Seaside Resort en oplagt mulighed. Centret cirka 5 km nord for Lønstrup er placeret i skøn natur og råder over 285 moderne isolerede feriehuse, som benyttes til ferieophold året rundt. Husene er fritliggende, og for tiden er der fem dage mellem hvert ophold.
– Vi lover det, vi kan holde, og vi holder det, vi lover. Og så lidt til. Det er vores mantra på feriecentret og en fast del af den specielle Skallerup ånd, som er med til at give vores gæster en god helhedsoplevelse. Når vi er her, er vi på arbejde, men det er ikke sådan, at vi går og tripper for at komme hjem. Vi kan rent faktisk godt lide at være her, og det kan vores gæster mærke.
Medarbejderne i Skallerup har for de flestes vedkommende lang anciennitet. Værtskab og gæsteservice er omdrejningspunkt for motivation og engagement for os alle. Vores værdisæt er udarbejdet sammen med medarbejderne, og vi efterlever det hver eneste dag året rundt.
Skallerup Seaside Resort har valgt at bortforpagte tre forretningsområder, hvor ekspertise, knowhow og interesse er vitalt. Supermarkedet drives derfor af en rigtig købmand, ridecentret af en hesteglad stutteriejer, og bowlingcentret varetages af erfarne bowlingfolk.
Som gæst i Skallerup er der normalt fri adgang til en række sjove aktiviteter: Vandland & svømmehal med spa, sauna og dampbad, Sansesauna og Havsauna, Legeland & aktivitetsværksted, Dyregård, Fitness samt udendørs motionsbane og fitnessområde, Minibio, bordtennis og mini-hockey, Udendørs legepladser og junglesti, Udendørs bold- og multibane, Hundehaven samt Museumshus. Grundet restriktioner i forbindelse med corona er disse faciliteter lukkede indtil videre. Men der er fri og ubegrænset adgang til naturen, der ligger rundt om centret samt på stranden med langt til horisonten og højt til himlen.
Feriebyen
Feriecentrets historie har sin oprindelse i 1938, hvor daværende statsminister Th. Stauning gennemførte den første danske ferielov, der gav lønmodtagere ret til ferie med løn.
Tidligt i 1940’erne blev turistforeninger og kommunalbestyrelser i Danmark bedt om at udpege kystnære, rekreative områder, der på sigt ville være egnet til etablering af feriebyer. En initiativgruppe fra Hjørring havde udarbejdet en principplan for en ferieby. Denne plan blev præsenteret for lokale og centrale myndigheder. Der var fuld opbakning til planen, men materialemangel og manglende investeringslyst på grund af krigen forhindrede på dette tidspunkt virkeliggørelse af en ferieby i området ved Skallerup.
Opstarten på Feriebyen kom til at ske på en kedelig baggrund mod slutningen af 2. verdenskrig. I et forsøg på at redde tyskere på flugt fra de fremrykkende russiske styrker i Østpreussen, Pommern og Danzig, iværksatte tyske myndigheder i 1945 redningsplaner, som betød evakuering af ca. 2.4 mio. tyskere ad søvejen. I krigens sidste måneder ankom cirka 240.000 tyske flygtninge til det besatte Danmark. Den tyske besættelsesmagt beslaglagde til genhusning ca. 1050 bomuligheder rundt i hele Danmark. Efter den tyske kapitulation 5. maj 1945 blev de mange flygtninges skæbne pludselig de danske myndigheders ansvar.
Den danske flygtningeadministration søgte efter mulig indlogering af flygtninge. De danske myndigheder mente, at flygtningenes ophold ville blive af kortere varighed, men der skulle i alt gå fire år med tyske flygtninge i Danmark. For at frigøre beslaglagte bygninger – bl.a. skoler – besluttede man, efter samråd med de allierede styrker, at flytte og nu genhuse flygtningene i lejre ved genbrug af tidligere tyske militærforlægninger rundt i landet.
I 1946 forlangte De Allierede Styrker, at der ud over de etablerede 125 lejre skulle opføres yderligere 10% reservekapacitet af lejre for effektivt at kunne flytte flygtninge og isolere eventuelle epidemiudbrud, som var opstået i de eksisterende lejre.
Dette kom den lokale initiativgruppe i Hjørring for øre. De foreslog Flygtningeadministrationen at opføre en ferieby i Skallerup, men på en sådan måde, at den i første omgang skulle fungere som reservelejr for flygtninge, og senere – når de tyske flygtninge var vendt hjem – kunne ændres til ferieby.
Denne ide blev godt modtaget af myndighederne, så i sommeren 1946 opførtes flygtningelejren i rekordtempo. Flygtningeadministrationen havde i Sverige købt 2000 solide – men delvis uisolerede svenske skovmandshytter. 150 af disse hytter blev via skib og tog ført til den nu nedlagte Sønderlev station, og derfra videre på lastbil til Skallerup Seaside Resort, hvor de blev genopført som flygtningebarakker.
Der
blev anlagt veje, centralkøkken, spisesal og sanitære bygninger,
bl.a. aflusningscentral. Lejren blev indhegnet med et højt
pigtrådshegn, der skulle begrænse flygtningenes frihed og samtidigt
beskytte dem mod overgreb fra civilbefolkningen, der efter
besættelsestiden ikke så med blide øjne på det tyske folk. Der
var strategisk placeret vagttårne og bevæbnede vagter patruljerede
rundt om lejren.
Hver barak på 55 kvm bestod af et rum
med 20-25 køjer med tang-madrasser. Midt i lokalet var der en
kakkelovn, hvori der blev fyret med tørv. Det øvrige møblement
bestod af et antal taburetter. Der var ikke indlagt vand eller
toilet, men der var indrettet fire primitive toiletbarakker.
Privatliv var der ikke meget af.
Flygtningelejren blev taget i brug i oktober 1946 og kunne huse 2400 flygtninge. Lejren blev nedlagt i oktober 1947, hvor cirka 940 flygtninge blev overført til større lejre.
Feriebyen indvies
Efter flygtningelejrens nedlæggelse i oktober 1947 overtog initiativtagerne i Hjørring halvdelen af barakkerne. En lang række virksomheder besluttede at danne et A/S. Indskud (aktiebreve) gav aktionærerne fortrinsret til et antal ferieuger til favorabel leje for de pågældende virksomheders medarbejdere.
Aktieselskabet Feriebyen Skallerup Klit blev stiftet 29. september 1948. Hytterne blev ombygget og indrettet med toilet, køkken, soverum og opholdsstue, og de blev forsynet med wc, håndvask og rindende vand samt el-kogeplade. Der blev anlagt veje, stier og rensningsanlæg. Og der blev opført fællesfaciliteter som restaurant, biograf, købmand, isbar m.m. Desuden blev der bygget reception og kontor – og i kontorbygningen blev indrettet en gæstefløj med værelser.
Feriebyen Skallerup Klit blev officielt indviet 15. maj 1949. Ferieglade gæster strømmede til feriebyen i sommermånederne de første mange år. Og Feriebyen blev kendt over hele landet.
Feriegæsternes krav til komfort har ændret sig voldsomt siden de første feriehuse blev taget i brug. De oprindelige huse havde ikke badefaciliteter og var delvis uisolerede. Siden 1960’erne er der sket en løbende modernisering og renovering af såvel feriehuse som fællesarealer og bygninger. I dag findes der 285 moderne isolerede feriehuse, som benyttes til ferieophold året rundt.
Skallerup Seaside Resort A/S er ejet af Skallerup-Fondet. Skallerup-Fondet anvender udelukkende overskuddet i Skallerup Seaside Resort A/S til fornyelse og forbedring af feriecentret.
Det er Skallerup Seaside Resorts mål at bevare og udbygge sin status og sit særpræg som Danmarks mest attraktive helårs-feriecenter, med henblik på at gæsterne kan få en attraktiv kvalitetsferie til en rimelig pris kombineret med et bredt udbud af aktiviteter og positive oplevelser, der fremmer lysten til at komme igen.
Indtjeningen skal være af en sådan størrelsesorden, at egenkapitalen holdes intakt samtidig med, at indtjeningen kan sikre en tidssvarende vedligeholdelse, renovering og udbygning af faciliteterne.
Fokus på miljøet
Det er vigtigt for os som et feriecenter, der i den grad lever på og af naturens præmisser, at vi ikke efterlader nogen miljøgæld til de kommende generationer. Med truende klimaforandringer ønsker vi at gå forrest ved at give vore gæster et klima- og miljøvenligt feriealternativ – uden at give køb på komfort og oplevelses-muligheder. Når du bor i Skallerup Seaside Resort, belaster du sandsynligvis miljøet mindre end derhjemme – også selv om du bruger spabad i feriehuset, timer i de varme romerske bade og i det hele taget nyder vores mange faciliteter.
Skallerup Seaside Resort var først i Danmark med CO2 neutrale ferieophold, og så vidt muligt bruger vi CO2-neutral og vedvarende energi. Her er nogle eksempler på, hvorfor en ferie i Skallerup Seaside Resort er en ferie med god miljø-samvittighed:
JORDVARME: Alle 145 spahuse er udstyret med jordvarmeanlæg, som leverer al varme til radiatorer og varmt vand. Jordvarme er en miljøvenlig, vedvarende energikilde. Via slanger i jorden omkring husene opsamles undergrundens naturlige varmeenergi og opkoncentreres til varmt brugsvand og radiatorvand.
SOLVARME: På centerbygningen er der installeret et solfangeranlæg på 488 m2 – omtrent svarende til boligarealet i fire parcelhuse. I sommerhalvåret leverer anlægget rigeligt med varmeenergi til centerbygningen – inkl. opvarmning af vandet i badeland, svømmehal og ROMULUS – i alt knap en million liter badevand.
CO2-NEUTRALT STOKERFYR: Et stokerfyr i kedelcentralen kører, når solfangeranlægget ikke kan følge med – selvfølgelig særligt i vinterhalvåret. Vi anvender energipil, som er et CO2-neutralt, miljøvenligt brændsel i modsætning til olie, som er et fossilt brændsel. Al energipil, som benyttes til kedelanlægget, er dyrket på markerne i vores lokalområde.
EL- OG ENERGIBESPARELSE: Vi har indgået en aftale med Energistyrelsen om at foretage energi-reducerende tiltag år efter år. Aftalen med Energistyrelsen er udarbejdet i henhold til ISO 50001. Hvert år bliver aftalens indhold kontrolleret af Det Norske Veritas, der som uvildig tredje-part udsteder et certifikat på, at vi overholder standarden.
CO2 CERTIFICERING: For at sikre, at vi overholder vores målsætning om at være CO2 neutrale, dokumenterer vi alt vores energiforbrug i en årlig rapport. Rapporten indgår som en del af vores tekniske kvalitets-ledelsessystem, der er udarbejdet i henhold til ISO 14064. Denne aftale bliver ligeledes hvert år kontrolleret af Det Norske Veritas.
