Af Ib Jarlskov, Åbybro, 29. februar 2020
TV-kendisserne – Ville de kunne tale med håndjern og ansigtsmaske på?
I vores pure ungdom havde mine venner og jeg vores sjov med især italieneres evindelige gestikuleren, fagter og gebærder. Vi muntrede os over denne kontrast til danskernes kommunikation, og den stående undren lød: ”Kan en italiener mon tale, hvis man binder hans hænder?”
Fænomenet synes efter mange årtier at have bredt sig til den danske medieverden, hvor TV-værter og flere af meteorologerne altid starter deres indslag efter samme skabelon. Har de mon alle været på samme kursus i kommunikation, mimik og kropssprog?
Deres kropssprog starter altid med begge hænder løftet i lav brysthøjde, hvorefter de i en tillempet men fast karatebevægelse føres ned i bæltehøjde, idet de i et håndkantshug afmåler et ca. 50 cm bredt stykke luft – eller måske for TV menigheden illustrerer størrelsen på den ørred, de fangede i weekenden. Herefter er der frit slag for armbevægelserne; blot skal arme og hænder være i konstant bevægelse og helst markere vigtige ord, som menigheden skal skrive sig bag øret.
Hos en ofte brugt kvindelig udlandskommentator ligger understregningen af elementer i rapporten i vedkommendes yderst levende og overdrevne mimik og bevægelser i de løftede øjenbryn og opspilning af øjnene. Problemet her ligger bl.a. i, at der anvendes alt for mange understregninger, hvorved seeren uvægerligt kommer til at tænke på Æsops fabel om drengen, der morede sig med hele tiden at råbe ”Ulv, ulv!”, hvorved landsbyboerne mistede interessen, så han ikke fik hjælp, da ulven til sidst faktisk kom.
En noget mere interessant association går i retning af entertaineren Victor Borges idérige og lattervækkende oplæsning af ”Fonetisk tegnsætning”, der til gengæld bestemt er et genkig værd på nedenstående link. *
Forleden aften dominerede fænomenet så en fritgående kvindelig nyhedsværts indslag på TV 2 i en sådan grad, at det var en smule vanskeligt at koncentrere sig om nyhedsindholdet.
Den 22. februar kommenterede Sørine Gotfredsen i sin ”Mediekommentar” i Kristeligt Dagblad udsendelsesrækken ”Realitytjek”, men hun fandt i samme ombæring lejlighed til at komme med denne skarpe observation:
””Realitytjek” er et godt program. Det går aldrig af mode at konfrontere politikerne med virkeligheden, og i en tid, hvor nyhedsvært Kåre Quist dagligt introducerer TV Avisen med armbevægelser og stemmeføring, som var der tale om en sensationel cirkusforestilling, glæder man sig over, at Ask Rostrup stadig repræsenterer næsten gammeldags DR-seriøsitet. Han og ”Realitytjek” er værd at følge.”
Igen: Har de mon alle gået på samme kursus i kommunikation, mimik og kropssprog? Fænomenet har lykkeligvis ikke bredt sig fra de nationale medier til de regionale… endnu.
* https://www.youtube.com/watch?v=5EgD9TXivzM
